Pigekoret og Drengekoret inviterer til åbne korprøver

7. august 2020 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Sønderjysk Pigekor og Drengekor inviterer til åbne korprøver den 12., 19. og 26. august kl. 16.30-17.30 i korets lokaler i Sønderborg Kaserne.

Her kan man, helt gratis og uforpligtende, prøve at synge med i koret enten en enkelt gang eller alle tre gange. Piger og drenge i alderen 3-15 år er velkomne, skriver korene i en pressemeddelelse.

“Mange børn vil gerne synge i kor men tør ikke rigtig melde sig til optagelsesprøve. Derfor giver vi nu alle interesserede mulighed for at prøve at synge sammen med os til korprøverne”, fortæller chefdirigent Mette Rasmussen.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Man møder bare op kl. 16.30, der er ingen tilmelding, og det koster ikke noget. Hvis man efterfølgende har lyst til at fortsætte i koret, hjælper vi med indmeldelse og så videre”.

Sønderjysk Pigekor og Drengekor består i alt af 220 sangere i alderen 3-20 år.

“Og vi har også et forældrekor”, siger dirigenten.

Sæson 20-21 byder på mange spændende koncertoplevelser for koret. Blandt dem koncerter sammen med entertaineren Sigurd Barrett, julekoncerter i Alsion og korweekends for alle sangere.

Artiklen fortsætter under annoncen

Læs mere på pigekorets hjemmeside.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...