Pinsejazz med Hans Jørn Wolff All Star Jazzband i ViKaLi’s Kaffesalon

2. maj 2016 Gråsten Skrevet af: Ole Kæhler

Jazz’en holder sit indtog i ViKaLi i Gråsten, når den nye KaffeSalon i Slotsgade i Gråsten slår dørene op for pinsejazz. Det sker 2. pinsedag mellem kl. 14:00 og 16:00.

Der er lagt op til en hyggelig og munter eftermiddag med glade jazztoner fra Hans Jørn Wolff All Star Jazzband, som denne dag består af hele 5 sprudlende musikere.

”Vi synes, at der skal lidt god musik til her i Gråsten, så derfor har vi lavet en aftale med jazz-orkestret om at kræse for os i KaffeSalon’en her i pinsen”, siger Lise Guldberg, ejer af KaffeSalon’en og ViKaLi Antikvitetsforretning – og fortsætter:

Artiklen fortsætter under annoncen

”Vi glæder os til at følge tråden op fra vores åbningsreception, og vi håber, at det kan blive en tradition her i KaffeSalon’en, – for vi satser gerne på nogle gode arrangementer, når der er opbakning til det fra publikum”.

Lise Guldberg anbefaler gæsterne, at bestille bord, så de ikke går forgæves, – besøg forretningen eller KaffeSalon’en eller kontakt ViKaLi pr. telefon eller sms på 6127 3516.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...