Plejehjemsbeboere smittet med Corona

15. november 2020 FV19

To beboere samt yderligere én medarbejder på Guderup Plejecenter er testet positive for Corona. De to beboerne er nu isoleret for at bremse yderligere smittespredning.

Pårørende til beboerne på Guderup Plejecenter er underrettet.

Som opfølgning på et tidligere smittetilfælde hos en medarbejder er såvel beboere som medarbejdere på plejecentret blevet testet fredag.  Dette er skete efter anvisning fra Styrelsen for Patientsikkerhed.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Det har desværre vist sig, at to af vores beboere samt yderligere én medarbejder er blevet smittet. Vi tager de nødvendige forholdsregler, så vi kan bremse smitten. Beboerne er blevet isoleret fra resten af huset og alle aktiviteter på tværs i huset er aflyst”, siger plejecenterleder, Børge Moos, i en pressemeddelelse.

De smittede beboerne udviser milde symptomer, og bliver løbende tilset af personalet. Deres pårørende er blevet informeret i forhold til test og selvisolation.

Beboerne skal være isoleret indtil de har været symptomfri i 48 timer.

Alle beboere og medarbejdere vil løbende blive testet hver fredag, indtil der foreligger negative testsvar for alle i to uger i træk.

Situationens alvor betyder, at Styrelsen for Patientsikkerhed mandag vil tage stilling til, hvorvidt der skal laves besøgsforbud på Guderup Plejecenter.

Indtil videre er der alene besøgsforbud hos de to beboere, der er smittede.

Øvrige pårørende er opfordret til at minimere besøgene generelt.

Alle indsatser på Guderup Plejecenter er koordineret med Styrelsen for Patientsikkerhed og kommunens sundhedsberedskab.

Skrevet af: Redaktion redaktion@sonderborgnyt.dk