Politiet holder øje med bilister ved skolerne

Pressefoto
Pressefoto
2. januar 2023 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

I denne uge vender skolebørnene tilbage til skolen efter juleferien og i den forbindelse tjekker politiet den travle morgentrafik ved skolerne, fordi erfaringer desværre viser, at mange bilister tit har så travlt med at bringe deres egne børn sikkert til skole, at de helt glemmer at vise hensyn over for andres børn, der cykler eller går til skole. Politiet ser også en del forældre, der glemmer at spænde deres børn fast i sikkerhedssele eller autostol, ligesom de ofte også selv glemmer at bruge sikkerhedsselen. Samtidig er der ind i mellem forældre, der skaber kaos og utryghed ved at parkere uhensigtsmæssigt og ulovligt, når de sætter deres børn af ved skolerne, og mange trafikanter respekterer ikke skolepatruljernes arbejde. Politiet vil derfor gennemføre kontroller ved skoler i hele politikredsen i denne uge.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det skriver politiet i en pressemeddelelse.

”Vi håber, at vores indsats er med til at gøre skolevejene mere sikre. Derudover vil jeg gerne opfordre forældre til at tale om trafik med deres børn og træne med dem, så de lærer at færdes i trafikken og træffe sikre valg”, siger politikommissær Eli Gejsing, der er operativ leder af færdselsafdelingen ved Syd- og Sønderjyllands Politi.

Politiets indsats vil være koncentreret om skoleveje, hvor der især vil blive fokuseret på bilernes hastighed, om børn og voksne er fastspændt i bilerne i sikkerhedssele samt på skolepatruljernes arbejde og forældrenes adfærd – herunder parkering i forbindelse med aflevering af børn ved skolerne.

2. maj 2024 Samfund, Sønderborg

Forlænger stressforløbet Åben og Rolig for Unge

2. maj 2024 Samfund

Åben og Rolig for Unge er et gruppeforløb til unge i alderen 15-25 år med fokus på at reducere symptomer på stress og give deltagerne redskaber til at håndtere hverdagen. En evaluering af effekten af Åben og Rolig for Unge viser, at det virker umiddelbart efter afslutning af forløb. Viden om langtidseffekten af Åben og […]

Læs mere...