Politiet sætter efter uopmærksomme bilister

17. september 2018 112 Skrevet af: Ole Kæhler

På fire år har 55 personer mistet livet i trafikken på grund af uopmærksomhed på vejene i Sydøstjylland og Syd- og Sønderjylland.

Det er forklaringen på, at politiet fra mandag går i krig mod mobiltelefoner og andre ting, der distraherer bilister og lastbilchauffører i at holde øjenene på trafikken.

Omkring seks procent af alle landets bilister har så travlt med at tale i håndholdt telefon, indstille GPS og radio eller spise og drikke, at det kan distrahere dem og tage fokus væk fra vejen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det viser en undersøgelse politiet foretog i 2017.

Undersøgelsen viser også, at for lastbilchauffører ligger tallet oppe på cirka 15 procent, og for begge grupper kan det koste menneskeliv.

“Selv få sekunders uopmærksomhed kan betyde, at man overser en anden trafikant eller kommer til at trække over i modsatte vognbane og rammer en modkørende frontalt”, siger politiassistent ved Rigspolitiets Nationale Færdselscenter Christian Berthelsen i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Kører du med en pose over hovedet?

I en tredjedel af alle trafikulykker er uopmærksomhed en afgørende faktor

I gennemsnit foretager vi os distraherende ting i 30 procent af den tid, vi kører bil

70 procent af det, der distraherer, foregår inde i bilen

Kører du 80 km/t, og kigger på din telefon i fire sekunder, svarer det til at køre 89 meter med en pose over hovedet

Artiklen fortsætter under annoncen

Kører du 50 km/t, og kigger på din telefon i fire sekunder, svarer det til at køre 56 meter med en pose over hovedet.

Kontrollen fortsætter indtil søndag og er en del af støtten til Rådet for Sikker Trafiks kampagne ”Kør bil, når du kører bil”.

28. marts 2024 Erhverv, Sønderborg

Altid Vikar i Huholt fik brug for mere plads

28. marts 2024 Erhverv

Gennem et par år har Kasper Sauer siddet i Huholt og sendt vikarer ud til det pædagogiske, sundhed- og psykiatrifaglige område. Han og familien var flyttet fra Nordsjælland og hjem til det sønderjyske og som salgsdirektør i Altid Vikar skal Kasper Sauer lave nye samarbejdsaftaler og rekruttere vikarer til hele Syddanmark. “Det er gået rigtigt […]

Læs mere...