Politik: Diskussioner mellem Aabenraa og Sønderborg er hårde

1. marts 2014 Debat Skrevet af: Ole Kæhler

Regionsrådsmedlem Bo Libergren, Venstre, skriver:

Forleden skrev Peter Hansen fra Byrådet i Sønderborg, han ikke synes, at Carl Holst skal kalde sig inhabil og undgå at bruge sin indflydelse på, hvor Sygeplejeskolen skal være fremover. Det fik Bo Libergren fra regionsrådet til at finde tastaturet frem:

Peter Hansen kender spillet, ja. Det er netop derfor jeg undrer mig over, at han går efter Carl i stedet for at gå efter at vinde slaget. Og inhabil er ikke noget, man kan vælge at være.by2

Artiklen fortsætter under annoncen

Da vi diskuterede akutsygehuse havde vi tre grundlæggende diskussioner: Åbenrå><Sønderborg, Vejle><Kolding og én om Svendborg.

I Sønderjylland blev diskussionen både hårdere og væsentligt mere personlig end i Trekantområdet og på Fyn. Det er såmænd blot, hvad jeg stilfærdigt har bemærket mig.

Og jeg er enig i, at i vores del af landet, i hele Syddanmark, får vi intet forærende. Det er kun København, der gør det. Så meget desto mere ærgerlige er de interne slagsmål – hvad enten det er i Sønderjylland eller Syddanmark som sådan. For jeg er enig med dig i, at vi skal kæmpe for tingene.

Artiklen fortsætter under annoncen

Og fuld respekt for, at både Sønderborg og Åbenrå kæmper for sygeplejeskolen. Men tag dog kampen på en måde, så i bagefter kan stå sammen om hvad der er godt for Sønderjylland!

Aabenraa faldt Sønderborg i ryggen

Ikke mindst trekanten Åbenrå-Flensborg-Sønderborg har brug for hinanden. Det var bestemt ikke kønt at se på, da nogle byrådsmedlemmer fra Åbenrå faldt Sønderborg i ryggen om Kulturhovedstaden!download

Artiklen fortsætter under annoncen

Og når man nævner Skattecenter, kaserne, statsadvokatur og Udbetaling Danmark, så har de det til fælles, at det ikke er kommunens, Carl Holsts eller regionens beslutninger, men at fjenden sidder i København!

Peter Hansen svarer:

Men spillet er jo også, at stå ved det man siger og vise det i handling, også når det gør ondt.

Jeg vil slet ikke begynde at starte en sygehus diskussion. Blot sige, at når tingene trækkes hårdt op, er det fordi der ikke er sammenhæng med det man siger og gør.peter2

Artiklen fortsætter under annoncen

Tag bare løftebruds debatten om den siddende regering. Sønderborg arbejder hårdt på at styrkes som uddannelses by med over 1800 studerende. Det gør vi bl.a. ved at skabe de rigtige rammer for de studerende.

Jeg ved godt, at du tager en proxy diskussion på Carl Holsts vegne og jeg anerkender de ting regionsrådsformanden har gjort for vort område. Han har en meget stor del af æren for, at vi fik motorvejen til Sønderborg. Det kan han ikke takkes nok for.

Når du nu selv nævner at Sønderborg blev faldet i ryggen af Aabenraa i kulturhovedstads kampen, kan det vel heller ikke undre at vi tager truslen om at miste en god og velfungerende sygeplejeskole alvorligt og kæmper med de argumenter og den økonomi vi har.