Politikere og ildsjæle fra landsbylaugene skal til Folkemødet

7. juni 2018 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

To landsbybusser pakket med lokalpolitikere, ildsjæle og lokale råvarer tager fra Sønderborg til Folkemødet på Bornholm den 14.-16. juni. Det er tredje år, bestyrelsesmedlemmer fra kommunens landsbylaug tager af sted – både for at udvikle sig og for at brande deres landsbyer som gode steder at bo.

”Vi vil være landets førende, når det handler om at skabe arbejdspladser og gode levevilkår på landet. Og vi har heldigvis mange landsbylaug med medlemmer, som selv er gode eksempler på det aktive og mangfoldige liv på landet. De vil noget med deres landsbyer, og de vil gerne blive endnu klogere på, hvad der virker for at beholde og tiltrække beboere. De har selv peget på Folkemødet som et rigtig godt sted at kompetenceudvikle og netværke”, siger udvalgsformand Charlotte Riis Engelbrecht i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hun og tre andre byrådspolitikere er med til Folkemødet sammen med de 18 repræsentanter fra landsbylaugene.

Landsbylaugene fra Sønderborg er også med på en fælles stand med andre kommuner i regi af Landdistrikternes Fællesråd. Både her og i landsbybusserne er pladsen begrænset, og derfor er planerne om en større udstilling af lokale råvarer kogt ind til lokale pølser, som i samarbejde med bornholmere serveres sammen med nye kartofler og spidskål.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...