Politikerne er glade for budgettet

26. september 2018 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

Politikere fra alle byrådets partier er yderst tilfredse med, at de er fælles om budgettet for det kommende år.

“Jeg er glad for det gode samarbejde og for, at vi holder fast i udviklingen i kommunen og også glad for, at vi tager hånd om udfordringerne”, siger borgmester Erik Lauritzen på et pressemøde.

“Vi har sat 25 millioner kroner af om året til Ferieresort Nordals og udvidelse af Sønderborg Lufthavn”, siger borgmesteren. Han fortæller, at byrådet tror på en lysende fremtid for lufthavnen og for ferieresortet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Altid med i budgetforlig

Det har nærmest været en naturlov, at Slesvigsk Parti – siden kommunesammenlægningen – har været en del af de forskellige flertalsgrupper i byrådet og derfor også med i samtlige budgetforlig.

“Og i det her budget er vi glade for, at der er plads til investeringer og så at der nedsættes en komission, som skal se på, hvor der kan spares penge og hvor det giver mening at udlicitere opgaver”, siger Stephan Kleinschmidt fra Slesvigsk Parti.

Budgetforliget betyder, der skal lukkes to biblioteker.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Det er vi ikke glade for, men kan så se frem til, at det gamle mejeri i Løngang bliver Ungehus. Det er der nemlig sat penge af til”, siger Stephan Kleinschmidt.

Venstre er ikke styret af naturlov

I de senere år har Venstre flere gange stået udenfor budgetforligene.

“I modsætning til Slesvigsk Parti, så er der ikke en naturlov, der siger, vi skal være med i alle budgetforlig”, siger Tage Petersen fra Venstre. Men denne gang er Venstre med.

“Og det er vi, fordi vi er tilfredse med, der er sat 8 millioner kroner af til det sociale område, at der er fundet penge til at sætte flere skoler i stand og også til en ny børnehave på Møllegade”, siger Tage Petersen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Venstre sætter også pris på, der skal kigges på kommende sparemuligheder og udlicitering.

“Og det glæder os, at der skal arbejdes hen imod røgfri skoledage. De unge skal simpelthen stoppe med at ryge”, siger Tage Petersen.

Tager altid ansvar

“I Fælleslisten tager vi altid ansvar for økonomien”, siger Aase Nyegaard, som er glad for, at alle 31 byrådsmedlemmer er enige om budgettet.

“Og så glæder det mig, at vi er enige om fortsat at bakke op om ProjectZero og klimastrategien”, siger hun og tilføjer:

Artiklen fortsætter under annoncen

“Flere skal bruge den offentlige transport eller op på cyklen”.

Aase Nyegaard indrømmer, at byrødderne kan være rollemodeller – og derfor også tage cykel eller bus til udvalgs- og byrådsmøder. Virker det for dem, så virker det sikkert også for alle andre.

Telefon fra Stefan Lydal

Dansk Folkepartis Stefan Lydal deltog ikke i pressemødet i MultiKulturhuset, men var i stedet med over en telefon fra Aarhus, hvor han er på et kursus i forbindelse med sit byrådsarbejde.

“Det glæder mig, der kommer fokus på ensomme ældre”, siger Stefan Lydal fra Aarhus. Han er også tilfreds med planerne for lufthavnen, ferieresortet og børnehavebyggeriet på Møllegade.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Der er afsat 4 millioner kroner til Genforeningen. Det synes jeg faktisk er for lidt, fordi den fejring bliver jo en fejring af demokratiet”, siger Lydal.

Rettidig omhu

Preben Storm fra Socialdemokratiet har noteret sig, at byrådet ikke skulle i gang med voldsomme besparelser på de sociale områder.

“Vi handler med rettidig omhu og har også taget højde for det stigende antal ældre”, siger han og fortæller, at socialdemokrater er glade for de samme ting, som de øvirge partier er glade for.

“Vi er også glade for, at vores mange sundhedsprojekter fortsætter”, siger Preben Storm.

Tidligere på onsdagen godkendte Økonomiudvalget budgetoplægget – og anbefaler, at byrådet stemmer det igennem på mødet den kommende onsdag.

 

Se budgetforliget HER

 

 

 

 

 

26. april 2024 Politik, Nordborg

Politisk debatmøde – hvor står vi og hvor vil vi hen?

26. april 2024 Politik

Torsdag aften havde Socialdemokratiet inviteret til ‘Dér derbAtter’ i medborgerhuset på Th, BrorsensVej i Nordborg og der var hele 112 mennesker, som gerne ville være med. “Vores plan med aftenen, det er få nogle ideer fra Jer, som vi kan tage med os. Jeg lover ikke, at de allesammen bliver til noget, men vi vil […]

Læs mere...