Politikerne har ikke besluttet om Skøjtebanen skal sættes op eller ej

14. september 2022 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Gennem de seneste år har der være skøjtebane ved havnen i Sønderborg og den bruger rigtigt meget strøm. Så meget, at der har været tale om at købe en ny.

“Jeg kan ikke sige, at vi ikke får Skøjtebanen op i år. Heller ikke at den kommer op. Ene og alene fordi der ikke er taget stilling endnu”, siger Didde Lauritzen fra Socialdemokratiet, som også er formand for Sundhedsudvalget, som altid har advokeret for Skøjtebanen, som hører under Teknik-, By- og Boligudvalget.

“Vi kommer til at diskutere Skøjtebanen på budgetseminariet og så vil jeg sige, at den er en af de ting, vi kan springe over indtil energipriserne igen kommer ned. For mig giver det mere mening at spare på Skøjtebanen end det gør at spare på kernevelfærden”, siger Didde Lauritzen til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

Den skøjtebane, som kommunen hidtil har stillet op, bruger virkeligt meget strøm og for en rum tid siden blev der talt om, at der skulle findes en ny, så der blev lavet kuldegrader nok til, at der vil være is på banen hele sæsonen.

“Det viste sig, at sådan en skøjtebanen kostede væsentligt flere penge, end der var sat af til den. Og tanken var så, at en ny skøjtebane skulle med i budgetforhandlingerne, Og nu, hvor vi skal spare 70 millioner kroner, så kommer vi ifølge min bedste overbevisning til at udskyde købet af en ny skøjtebane”, siger Didde Lauritzen.

Artiklen fortsætter under annoncen

“En skøjtebane er ‘nice to have’ og ikke et ‘need to have’. Så enkelt er det”.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...