Prioriteringen af lokalplaner kan dele dem op i kategorier

Teknik- og Miljøforvaltningen. Arkivfoto: Ole Kæhler
Teknik- og Miljøforvaltningen. Arkivfoto: Ole Kæhler
5. april 2024 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Der er forrygende travlt i Teknik- og Miljøforvaltningens afdeling for By og Landskab, hvor der blandt andet laves lokalplaner. Og nu er forvaltningen kommet med et udspil til prioritering af arbejdet med lokalplaner, som politikerne i Teknik, By og Boligudvalget skal tage stilling til, når de mødes igen den på tirsdag.

Sønderborg Kommune arbejder for at lave god planlægning på den mest ressource-effektive måde. Forvaltningen arbejder derfor med løbende at optimere sagsgange og levere lokalplaner, der bakker op om den positive vækst og udvikling.

Artiklen fortsætter under annoncen

Forvaltningen er nu kommet med et forslag til prioriteringsprincipper for lokalplaner, så det understøtter de politiske målsætninger og giver bedst mulige rammebetingelser for en positiv og bæredygtig vækst og udvikling i Sønderborg Kommune. Principperne for prioriteringen af lokalplaner understøtter realisering af Byrådets vision, kommuneplan og politiske målsætninger som 2.500 nye boligenheder og om at blive 77.000 borgere inden 2030.

Hovedprincipper

Lokalplaner som er i overensstemmelse med kommuneplanen og rækkefølgebestemmelser heri, prioriteres højere end lokalplaner som kræver et kommuneplantillæg. Kommunen kan jævnfør Planloven afvise projekter, som ikke er i overensstemmelse med kommuneplanen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Planloven foreskriver at, hvis et projekt er i overensstemmelse med kommuneplanen, påhviler det kommunen snarest at lave et forslag til lokalplan og derefter fremme sagen mest muligt.

Lovpålagte opgaver som kræver lokalplanlægning vil skulle prioriteres. For eksempel lokalplanen i forbindelse med parallelsamfundsindsatsen i Nørager, §14-forbud samt forpligtelser i forbindelse med landsplandirektiv.

Prioritering af lokalplanarbejdet foretages ud fra en vurdering af realiseringssikkerhed.

Artiklen fortsætter under annoncen

Højeste prioritet har lokalplaner, hvor der laves miljørapporter eller muliggør VVM-pligtige anlæg. Lokalplaner for større bebyggede områder. Lokalplaner for større udviklingsprojekter. Lokalplaner, hvor der kræves Kommuneplan-tillæg. Lokalplaner, hvor der er stor borgerinteresse, er politisk bevågenhed og/eller holdes borgermøder.

Her kan du læse forvaltningens oplæg – hvor lokalplaner deles op i tre grupper – til udvalget.

29. april 2024 Samfund, Sønderborg

Opsigelsen af tolkeaftalen giver en del bøvl

29. april 2024 Samfund

Opsigelsen af tolkeaftalen betyder, at Sønderborg Kommune snarest muligt skal gennemføre en ny konkurrenceudsættelse af tolkeydelser. Det tager tid, men processen er sat i gang. I mellemtiden giver det os en del bøvl i sagsbehandlingen, hvor vi skal ud og finde andre tolke for at få løst de konkrete opgaver, hvor der er behov for […]

Læs mere...