Prisen for ledersvigt på VUC Syd er fyresedler til lærere

1. september 2018 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Her i weekenden får lærere fra VUC Syd travlt med at kigge efter andre job, da de fredag fik en fyreseddel i hånden. Det får nu deres fagforening, Gymnasieskolernes Lærerforening, til at gå ind i sagen.

“Det er uacceptabelt, at lærere afskediges og dermed skal betale prisen for ledelsessvigt på VUC Syd”, mener formand for Gymnasieskolernes Lærerforening, Annette Nordstrøm Hansen., ifølge TV Syd.

Ifølge Gymnasieskolernes Lærerforening afskediges lærerne med den begrundelse, at de ikke har pædagogikum. Men når en skole ansætter lærere uden pædagogikum, er skolen forpligtet til at give lærerne pædagogikumuddannelsen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det har ledelsen på VUC Syd ikke gjort.

“Det er en yderst principiel sag for os, og vi vil forfølge den retsligt. Skolen har ikke levet op til sin forpligtelse, og nu fyres en del af lærerne. Vi er enige i, at lærerne skal opfylde de faglige og pædagogiske krav, men det er ikke lærerne, der skal betale prisen for ledelsessvigt”, siger formand Annette Nordstrøm Hansen.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...