Privat- og foreningskunder i Frøs Sparekasse slipper for negativ rente

29. juli 2022 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Fra 1. september skal privatkunder og foreninger, som er kunder i Frøs Sparekasse, ikke længere betale negativ rente af indlån i Frøs. Renten bliver 0 procent for privatkunder og foreningskunder.

Det fremgår af sparekassens hjemmeside.

For erhvervskunder ændres renten fra -0,75 procent til -0,5 med virkning fra 1. september.

Indlånsrenten for privatkunder i Kreditbanken ændres den 15. august fra minus 0,70 til 0 procent, mens indlånsrenten for erhvervskunder ændres fra minus 0,95 procent til minus 0,55.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det oplyste Kreditbankens lokale filialdirektør, Leif Clausen, forleden til SønderborgNYT.

I Sydbank ændres indlånsrenten fra 3. august hos private kunder ændres fra minus 0,70 procent til minus 0,20 procent pr. år hos private kunder, der har mere end 100.000 kroner stående på en konto. Kunder uden Nem-konto betaler minus 0,20 procent pr. år af hele indestående på konto.

Indlånsrenten for erhvervskunder ændres fra minus 0,95 procent til minus 0,55 procent pr. år.

Artiklen fortsætter under annoncen

Broager Sparekasse fortalte tirsdag i en pressemeddelelse, at de hæver renten på indlån til 0 procent for alle privatkunder fra den 5. august og erhvervskunder skal betale 0,45 procent i indlånsrente.