Prognose viser indbyggertallet stiger med 47 frem til 2028

Strandvej i Sønderborg. Arkivfoto
Strandvej i Sønderborg. Arkivfoto
13. april 2024 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Sønderborg Kommunes befolkningsprognose for årene 2024-2028 er klar og de væsentligste punkter kommer på bordet, når Økonomiudvalget samles til det næste udvalgsmøde.

Sønderborg Kommunes befolkningstal pr. 1. januar er ifølge Danmarks Statistik 74.233 personer mod 74.380 personer i 2023. Det er en befolkningstilbagegang på 147 borgere i perioden, hvilket er på niveau med de tidligere år – med undtagelse af 2022 – hvor der har været befolkningstilbagegang på mellem 100 og 400 borgere årligt.

Artiklen fortsætter under annoncen

Med den nye prognose forventes det, at den udvikling vendes og der frem mod 2028 vi være en lille stigning i befolkningstallet. Befolkningstallet i Sønderborg Kommune forventes at være 74.280 i 2028. Det svarer til en stigning på i alt 47 borgere.

I Byrådet er der enighed om, der skal være 77.000 indbyggere i 2030 og det betyder, at der gennem de efterfølgende to år skal ske en stigning på 2.720 indbyggere.

Sønderborg Kommune har historisk set haft en befolkningstilbagegang svingende fra ca. 100 til 400 borgere årligt. De bagvedliggende årsager er en kombination af fødselsunderskud – færre fødte end døde – og nettofraflytning – færre tilflyttere end fraflyttere. Dette opvejes delvist af en nettoindvandring, flere indvandrede fra udlandet end udvandrede.

Artiklen fortsætter under annoncen

Stigningen i befolkningen forventes at komme gennem øget nettotilflytning fra andre byer samt nettoindrejsende fra udlandet.

De historiske forudsætninger for prognosen 2024-2028 er justeret i forhold til sidste års prognose. Således var nettoindvandringen i 2023 ca. 36 pct. lavere end i 2022, mens fødselsbalancen var ca. 9 pct. større end i 2022.

Nettotilflytningen var i 2023 ca. 113 pct. mindre end i 2022 og nettoindvandringen i kommunen er positiv med 859 borgere i 2023, hvoraf over en tredjedel kommer fra Tyskland.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

29. april 2024 Samfund, Sønderborg

Opsigelsen af tolkeaftalen giver en del bøvl

29. april 2024 Samfund

Opsigelsen af tolkeaftalen betyder, at Sønderborg Kommune snarest muligt skal gennemføre en ny konkurrenceudsættelse af tolkeydelser. Det tager tid, men processen er sat i gang. I mellemtiden giver det os en del bøvl i sagsbehandlingen, hvor vi skal ud og finde andre tolke for at få løst de konkrete opgaver, hvor der er behov for […]

Læs mere...