ProjectZero: Vi ser snart de første klima-flygtninge

10. september 2015 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Torsdag fik ProjectZero besøg af Alternativets folketingsmedlemmer Uffe Elbæk og Roger Matthisen, der er på en rundtur for at samle inspiration. Og hos ProjectZero handlede det naturligvis om om at få reduceret CO2-udslippet til et flot rundt OIMG_0776.

Artiklen fortsætter under annoncen

Når der arbejdes så ihærdigt på at reducere vores CO2-udslip, så skyldes det, at kloden ikke kan bære mere forurening. Internationalt er der stor opmærksomhed på problemet og regeringsledere holder topmøde efter topmøde – uden at der findes fælles løsninger.

Danskerne står heller ikke sammen

“Jeg ved, at borgerne i Danmark er bekymrede for klimaet, men det fylder intet på Christiansborg”, siger ProjectZeros direktør, Peter Rathje. Han forklarer, at liberal tankegang er at mene, at markedet må klare 11885229_10154163510234838_3261048455157281946_nklimaudfordringerne.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Og det kan det ikke”, siger Peter Rathje. Hvis vi skal have grønne byer, så kræver det politisk opbakning – drevet af ansvarlighed og væksttænkning.

“Lige nu flygter mennesker fra krigen i Syrien, men der går ikke lang tid, inden vi ser de første klimaflygtninge”, siger Peter Rathje. ProjectZero er nået langt i sit arbejde med at få klimaløsninger bredt ud på en måde, så de gavner erhvervsliv og de borgere samt virksomheder, der investerer i grønne løsninger.

“Og nu har regeringen skåret ned på klimaambitionerne. Det, synes jeg, er en helt forkert vej at gå”, siger Peter Rathje.

Artiklen fortsætter under annoncen

Uddannelserne skal sikre klimaet

Hans Lehmann fra EUC Syd fortæller Alternativet, at det ville være herligt, hvis der blev gjort en stor indsats for at gøre håndværkeruddannelserne eftertragtede.

Peter Rathje, Roger Matthisen, Hans Lehmann og partistifter Uffe Elbæk.

Peter Rathje, Roger Matthisen, Hans Lehmann og partistifter Uffe Elbæk.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Når eleverne først er kommet indenfor døren på EUC Syd, så er langt de fleste glade for at være hos os”, siger Hans Lehmann. Han forklarer videre, at EUC Syd uddanner til omstilling til klimarigtigt byggeri.

“Og vi har brug for mere frihed, så vi kan passe uddannelserne sammen med de specifikke behov, der kommer fra alle ProjectZero-tankerne”, siger han. Håndværkerkompetencer er vigtige.

“Så flere burde bruge vintermånederne på at efteruddanne sig”, siger Hans Lehmann.

Artiklen fortsætter under annoncen

Uffe Elbæk: ProjectZero er rollemodel

I Sønderborg er der virksomheder, iværksættere og klimatænkende borgere.

“Og det er godt, der er iværksættere inde over de grønne ideer, fordi de er ildsjæle med stort power. Når ting dør, så er det fordi systemerne sander til”, siger partilederen. Som idémanden bag Kaospilot-uddannelsen ved han, at mangt og meget kan lykkes, hvis der tænkes skævt og arbejdes hårdt.

Uffe Elbæk lyttede til, hvordan ProjectZero gør klimarigtige tanker til god forretning for boligejere og håndværkere.

Uffe Elbæk lyttede til, hvordan ProjectZero gør klimarigtige tanker til god forretning for boligejere og håndværkere.

“Hele ProjectZero er jo rollemodel for den tænkning, vi burde have nationalt – og i Sønderborg er virksomheder, kommune, uddannelser, virksomheder og ildsjæle med på tankerne”, siger Uffe Elbæk til SønderborgNYT.

I store byer er det svært at få borgerne med på klimainvesteringerne.

“Men i Danmark har vi ingen byer på størrelse med Paris, så her burde det ikke være et problem”, siger Peter Rathje, som fik klædt Alternativet på, så de kan forsøge sig med at skubbe resten af Folketinget ind på et grønt  og klimarigtigt spor.