Nye Borgerlige: ProjectZero-visionen er et regnearksprojekt

2. marts 2022 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

De planlagte vindmøller i Lillebælt er en vigtig brik i kommunens og ProjectZeros Excel-regneark for ellers er der ikke nok modregning af den udledning, som vi på ingen måder kan undgå uanset, hvad vi gør de kommende 25-50 år, lyder det fra Nye Borgerliges byrådsmedlem.

“Eksempelvis indenfor særligt transportsektoren og en del af industrien vil der til stadighed i en rigtig lang årrække blive udledt CO2, og det problem løser man i Excel-arkene i ProjectZero ved, at vi producerer endnu mere såkaldt grøn energi for at bringe Co2 regnskabet i nul”, siger byrådsmedlem Bo Kleis Christensen til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Og derfor skal der bygges vindmøller og derfor skal der stå et biogasanlæg i Kværs, selvom der er udbredt borgermodstand mod begge projekter”, siger Bo Kleis Christensen Han fortæller, at det ikke længere er et samlet byråd, som står bag ProjectZero, men et flertal på 30 medlemmer.

“Når man dernæst ønsker at koble den grønne energiforsyning op på Power2X ved at producere brint af overskudsenergi fra vindmøllerne, så hopper kæden helt af. Virkningsgraden ved at omdanne el til brint ligger i omegnen af 30-40 procent – det vil sige, at der er et energi-tab på ca. 60-70 procent. Power2X-teknologien har nemlig stadig kæmp store udfordringer med energitab og virkningsgrader, så derfor den sig endnu ikke til en fuld industrialiseret produktion lyder det fra DTU. Det er en naturlov, at der er energitab ved alle konverteringer fra én energiform til en anden”, siger Bo Kleis Christensen fra Nye Borgerlige.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Tager man så yderligere i betragtning at denne vindmølle-brint skal forbrændes i forbrændingsmotorer, som har en virkningsgrad i omegnen af 20 procent på en god dag – de 80 procent omdannes primært til varme, som i enhver forbrændingsmotor – så får man en energiudnyttelse fra vindmøllerne ved forbrugspunktet på ca. 6-7 procent af den oprindelige energi fra vindmøllen”.

Bo Kleis Christensen synes ikke, det giver mening, at Project Zero er kommunalt afgrænset.

“Skal Project Zero give mening, så skal det som minimum dække hele Syddanmark og helst hele landet som den absolut mindste målestok man kan beregne CO2 på. ProjectZero er et lokalt regnearks projekt, hvor både borgernes interesser og klimaet er helt sekundært”, siger Bo Kleis Christensen og han fortsætter:

Artiklen fortsætter under annoncen

“ En række virksomheder håber naturligvis på, at ProjectZero giver dem flere ordrer fra hele landet og fra resten af verden. Men i deres iver efter blandt andet subsidier fra regeringer og EU, som vi har set det med biogasanlægget i Kværs, som skal have gas i hanerne inden en bestemt dato for at opnå tilskuddene, så drejer det sig fra virksomhedernes side mere om markedsføring med et sigte, som er at sælge flere af deres løsninger. Den detalje har de glemt at fortælle politikerne, ligesom de har glemt at fortælle politikerne om virkningsgrader, det samlede klimaaftryk, rentabiliteten, stabiliteten med videere og de har glemt at holde dem op mod den forventede levetid for løsningerne og det forsyningsnet løsningerne skal levere til”.

Artiklen fortsætter under annoncen

” Og politikerne har i deres forblændelse af Excel-arket med CO2 tallene fuldstændig glemt at spørge ind til det. Kun ensporet at kigge på Co2 er et utroligt snævert og misforstået klimahensyn. Men borgerne har tilsyneladende købt fortællingen. Når forskere og fagpersoner ude fra verden besøger Sønderborg, og ser os brænde biomasse af i klimaets navn, så griner de ad os. Vi sender jo til stadighed bare en masse CO2 op i atmosfæren, uanset hvor mange nye træer vi planter. Det er kejserens nye klæder om igen”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Bo Kleis Christensen fra Nye Borgerlige understreger, at der også er gode elementer at finde.

“ProjectZero og i det hele taget den mere klimavenlige omstilling indeholder rigtigt mange fornuftige og gode vidensbaserede løsninger, som absolut er værd af fremhæve. Samkøring af fjernvarmeforsyningen i kommunen, energirenoveringerne af boligmassen, sektorkoblingen hvor overskudsvarme fra industrien udnyttes i fjernvarmen, solvarmeanlæg, bedre rensningsanlæg og lavenergi gadebelysning er eksempler på rigtigt fornuftige og gode tiltag som er besluttet”, siger Bo Kleis Christensen.

”Sandheden er at ProjectZero i kommunalt regi mest af alt er et spørgsmål om at Excel-regnearket går i 0,00 i 2029, for i virkelighedens verden er ProjectZero et luftkastel, som er bygget på tanken om kompensation det ene sted for udledning et andet sted. Det er bagsiden af medaljen. Derfor kan jeg ikke støtte op om alt, hvad der vedtages i ProjectZeros hellige navn i Sønderborg Kommune, selvom der reelt er en del gode sider af sagen også”.

”Men klimaet må være det vigtigste. Vi skal selvfølgelig udnytte de gode og langtidssikrede løsninger – for klimaets og nærmiljøets skyld – Men vi skal ikke blåøjet tage alt for gode varer, bare fordi det bliver spiseligt serveret. Man må gerne tage stilling til bagsiden af medaljen også”, siger Bo Kleis Christensen.

26. april 2024 Erhverv, Sønderborg

Grønt lys fra Sønderborg Varme til sammenlægning med Broager Fjernvarme

26. april 2024 Erhverv

Billigere fjernvarme til forbrugerne og bedre muligheder for at skabe et grønt fjernvarmenet. Det er et par af gevinsterne ved at sammenlægge Broager Fjernvarmeselskab A.m.b.a. og Sønderborg Fjernvarme A.m.b.a, og bestyrelserne i begge selskaber har netop fået solid opbakning til at fortsætte drøftelserne om sammenlægning. Siden november har Broager Fjernvarmeselskab A.m.b.a. og Sønderborg Fjernvarme A.m.b.a […]

Læs mere...