Projekt skal bremse de unges stofmisbrug

9. december 2015 Sundeved Skrevet af: Ole Kæhler

Unge i Sønderborg har et større misbrug af hash og kokain end unge i nabokommunerne. Og da misbruget uundgåeligt har konsekvenser for de unges sundhed, trivsel og læring, sætter Sønderborg Kommune nu ind med et pilotprojekt på en af ungdomsuddannelserne. Projektet er døbt #Mindre rus!politi

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vi oplever, at mange unge tror, at hash er ufarlig. Men faktum er bare, at der opstår en afhængighed hos mange, som resulterer i koncentrationsbesvær, dårligere indlæring og dårligt humør. Hvis de ender i et regelmæssigt forbrug – og det er der stor risiko for – så stopper mange i deres personlige og sociale udvikling, de får mere fravær i skolen, og risikoen for at droppe ud af uddannelsen er markant stor. Det vil vi nu teste, om vi kan dæmme op for med en tidlig opsporing og en indsats på uddannelsesinstitutionerne”, siger Helge Larsen, formand for Sundhedsudvalget.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der har også hidtil været en indsats med fokus på de unge på uddannelsesinstitutionerne, men den styrkes nu, og der tilbydes mulighed for støtte både på Misbrugscentret og uddannelsesstedet, skriver Sønderborg Kommune i en pressemeddelelse.

Planen er, at der i første omgang gennemføres et projekt på én ungdomsuddannelse for at afprøve, om en omfattende indsats med både at opspore og intervenere tidligt har en effekt i form af lavere og mindre udbredt forbrug af rusmidler.

 

5. juni 2026 Augustenborg, Kultur

Genskabelsen af Hertugernes Augustenborg kræver mere end flotte plancher

5. juni 2026 Augustenborg

Borgerne i Augustenborg bakker op om visionen om at genskabe den historiske hertugby, men tålmodigheden skal hjælpes på vej af synlige resultater. Det stod klart, da borgere, projektfolk og repræsentanter fra kommunen torsdag mødtes i Kultursalen torsdag aften for at drøfte resultaterne af en omfattende spørgeundersøgelse og få en status på det ambitiøse projekt Hertugernes […]

Læs mere...