Projekter i Elstrup, Mommark og på Kær Halvø får støtte

26. juli 2022 Samfund Skrevet af: Redaktion

LAG Sønderborg-Aabenraa har indstillet flere spændende projektet til at modtage tilskud her i juni-juli.  Tilskud, som vil bidrage til udviklingen af virksomheder og lokalsamfund. Kunne du tænke dig at bidrage til udviklingen i din kommune – så har vi endnu næsten 1,2 millioner kroner, som du kan søge til udviklingen af din virksomhed eller lokalsamfund. Og det kan du, hvis du indsender din ansøgning senest 15. august kl. 23.59. Men kontakt lige koordinator Merethe Juul på tlf. 20285668 inden du indsender din ansøgning.

Artiklen fortsætter under annoncen

LAG Sønderborg – Aabenraa skriver i en pressemeddelelse, at projekterne, som er indstillet til at modtage tilskud er:

Bæredygtige saunahytter v. Mommark Havn

I forbindelse med den etablerede, handicapvenlige bade- og bådebro til mindre fartøjer – kajakker og padelboards – ønsker vi at opføre omklædningsfaciliteter og saunahytter til brug for turister, foreninger og enkeltpersoner fra Mommark og resten af Sydals. Der skal opføres to saunahytter en til damer og en til herrer, således at vi kan fremme de sociale og sundhedsmæssige aktiviteter hele året med vinterbadning, i forbindelse med vores nye badebro som er meget besøgt. Målet er at få flere turister til Mommark hele året og samtidig gøre noget for de lokale. Vi har et godt samarbejde med landsbylaug fra Mommark, Tandslet og Lysabild, men vil gerne gøre det attraktivt for hele Sydals at bruge vores faciliteter hele året. På den måde vil vi også skabe bedre muligheder for, at der kan drives café og restaurant hele året.

Artiklen fortsætter under annoncen

Projektet er indstillet til at modtage et tilskud på 621.731,25 kr.

Glamping på Rønhave

Som en af de første i Sønderborg Kommune vil Rønhave Event tilbyde overnatning i det fri. I parken på den gamle gård, Rønhave, på Kær Halvø er det lykkedes at få alle de nødvendige tilladelser til at etablere 10 Glamping enheder. Der har gennem de seneste år været en stigende efterspørgsel på glamping som foregår i sommer halvåret. Der har været stigning af sengepladser i Sønderborg Kommune over de sidste år, hvilket har lagt pres på overnatningsvirksomhederne i lavsæsonen. Fordelen ved glamping er at den ligger i maj til september og i denne periode er der ikke sengekapacitet nok i kommunen. Dette giver mulighed for at tilbyde overnatning til gæster som ellers ville være gået forgæves. Ligeledes er målgruppen til glamping meget købestærk og kvalitetsbevidst, hvilket passer godt ind i de eksisterende butikker i området. Derfor kommer projektet til at skabe en positiv synergi.

Artiklen fortsætter under annoncen

Projektet er indstillet til at modtage et tilskud på 476.342,45 kr.

Elstrup Mølle – Fase 1 med masterplan og visuelt design

Elstrup Mølle og Møllerimuseum er i gang med et større udviklingsprojekt med henblik på fortsat at kunne tilbyde aktiviteter i Elstrup Mølle. Dette projekt er 1. fase – et forprojekt, der indeholder udfærdigelse af masterplan samt visuelt design. Forprojektet er en betingelse for, at de efterfølgende kan udvikle og etablere det større projekt Elstrup Mølle. Kernen i projektet er at etablere en temapark for biodiversitet og bæredygtighed med den fredede Elstrup Mølle samt tilhørende bygninger og lille møllerimuseum som fyrtårnet. Gennem inspirerende undervisning og engagerende oplevelser, skal temaparken understøtte den grønne omstilling på Als. Det skal ske ved at give både teoretisk og praktisk viden om, hvordan man både fremmer biodiversitet, grøn energi, gastronomi og -havekultur. Projektet, der tager afsæt i møllens historie og et alsisk have- og landboliv, der var engang, arbejder frem mod at give viden om og inspiration til, hvordan temaparkens gæster hver især kan bidrage til at løse de klima og miljømæssige udfordringer, som verden står overfor i dag. Projektet skal appellere til turister på Als, samtidig med at det styrker livet i lokalområdet, fællesskabet i Elstrup landsby, og i øvrigt løbende vil skabe en række nye lokale arbejdspladser.

Artiklen fortsætter under annoncen

Projektet er indstillet til at modtage et tilskud på 90.234,00 kr.

29. marts 2024 Erhverv, Sønderborg

1019 husstande er uden strøm

29. marts 2024 Erhverv

Ifølge Elnetselskabet N1 mistede 1019 husstande i Sønderborg – blandt andet i Jørgensgaard – strømmen ved midnat. N1 arbejder på at lokalisere fejlen og venter at der er strøm igen natten til fredag omkring klokken 02.

Læs mere...