Psykolog Pia Callesen hjælper dig til at tænke mindre

Psykolog Pia Callesen. Pressefoto

Psykolog Pia Callesen. Pressefoto

22. december 2023 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Psykolog Pia Callesen introducerer et helt nyt paradigme indenfor psykologien – Metakognitiv terapi. Metoden giver mere ro, overskud og selvværd og vinder frem på verdensplan med fantastiske resultater mod psykisk mistrivsel.

Det kan du blive klogere på i Sønderborg Teater den 24. april, når Pia Callesen står på scenen fra klokken 19, skriver arrangøren i en pressemeddelelse.

Vi bliver konstant bombarderet med faretruende tal om stress og mistrivsel, og aldrig før har så mange danskere været udbrændte. Ofte får samfundets perfekthedskultur en stor del af ansvaret for vores manglende trivsel. Men er det kun samfundets pres og vores egne tårnhøje forventninger, der kan bebrejdes for vores psykiske udfordringer? Og hvad kan vi selv gøre for ikke at blive en del af den nedslående statistik over stressramte?

Artiklen fortsætter under annoncen

Pia Callesen præsenterer dig for en alternativ tilgang til at håndtere bekymringer, stress og manglende mentalt overskud.

Metakognitiv terapi

Flere års grundforskning i stress, angst og depression viser, at den største faktor for at udløse stress ikke er samfundsforhold, forventninger eller dårlige rammer. I stedet er det såkaldt over-tankehåndtering – omfattende bekymringer, grublerier og problemløsning i vores hoveder.

Med metakognitiv terapi lærer du at stoppe overtænkningen og i stedet være passiv sammen med dine tanker. Fokus ligger ikke på indholdet af dine tanker, men på hvor meget tid og opmærksomhed, du bruger på disse tanker, og hvordan du håndterer dem.

Artiklen fortsætter under annoncen

Du finder billetter på Sønderborg Teaters hjemmeside.

5. juni 2026 Erhverv, Nordborg

Badehotel på Nordals får international anerkendelse: Det er medarbejdernes pris

5. juni 2026 Erhverv

Det begyndte som en invitation til Stockholm uden en klar forklaring, for John Bech Amstrup fik at vide, at Dyvig Badehotel var inviteret, men ikke hvorfor, og først ved prisuddelingen stod det klart, at hotellet på Nordals skulle hædres som ‘Årets Boutique Hotel 2026’. Kåringen kommer fra Falstaff, en international guide til hoteller, restauranter og […]

Læs mere...