Psykolog: Usikkerhed om skolelukning kan skabe bekymring hos børn

Elena Larsen opfordrer forældre til at være ekstra opmærksomme på deres børn
Elena Larsen opfordrer forældre til at være ekstra opmærksomme på deres børn
21. september 2023 Samfund Skrevet af: Michael Kjær

De sidste par måneder har skolestrukturen i Sønderborg by været på lokalpolitikernes bord, og som det ser ud lige nu, skal en skole lukkes, men hvilken, er endnu ikke besluttet, og det skaber utryghed og bekymring hos elever, forældre og ansatte.

Psykolog og psykoterapeut-konsulent Elena Larsen mener, at det kan være en alvorlig situation for nogle af de børn, som ikke ved, om deres skole skal lukke.

”Det påvirker børnenes trivsel, når usikkerheden er så stor, og det gælder også forældre og ikke mindst personalet, fordi de gør deres bedste for at skabe en god skole for eleverne,” siger Elena Larsen til SønderborgNYT TV.

Artiklen fortsætter under annoncen

Ifølge Elena Larsen skal forældrene være særlig opmærksomme på, at når en skolelukning diskuteres i offentligheden og derhjemme, kan det skabe mange reaktioner hos børn, især hvis barnet i forvejen er lidt usikkert og følsomt.

”Så kan det sagtens være, at de bliver kede af det, og nogle elever tænker, at de mister en del af deres eksistensgrundlag, og det kan give reaktioner hos børn, som, i yderste konsekvens, kan udvikle en form for angst, som kan komme til udtryk som usikkerhed, sorg og dårlig søvn om natten,” siger psykolog og psykoterapeut-konsulent Elena Larsen i et tv-interview til SønderborgNYT TV.

Artiklen fortsætter under annoncen

Ahlmann-skolen har indtil nu været den eneste skole i Sønderborg by, der af de lokale politikere er blevet nævnt som den skole, der står foran en lukning, men ifølge kilder, som SønderborgNYT har talt med, bliver Humlehøj-skolen også nævnt som den skole, der måske skal lukkes.

Venstre har bragt spørgsmålet om, hvilken skole der skal lukkes, ind i de igangværende budgetforhandlinger, og derfor trækker beslutningen ud om, hvilken skole der skal lukkes i Sønderborg by.

”Jo længere tid børn og forældre sidder i denne usikkerhed, jo sværere bliver det, og jo større reaktioner kan der være hos eleverne, og det kan for eleverne være en drastisk omvæltning at skulle skifte skole og kan give anledning til en masse bekymringer hos barnet om, hvordan barnet vil trives i en ny skole, om vennerne flytter med, og hvordan de nye lærere er. For barnet kan det være som at flytte til en anden planet når der skiftes skole, og for et barn, som ikke har prøvet det før, kan det være en meget alvorlig situation,” siger Elena Larsen og opfordrer de berørte forældre til at være ekstra opmærksomme på deres børn, hvis de går i en af de skoler der nævnes som dem der skal lukkes.

Artiklen fortsætter under annoncen

I sidste uge holdt byrådet det årlige budgetseminar, og budgetforhandlingerne er nu i gang, og der lægges op til, at i forlængelse af de tidligere års store besparelser er Sønderborg Kommune nu i en økonomisk situation, hvor udgangspunktet for budgetlægningen ikke forudsætter yderligere nedskæringer på kommunens kerneområder.

Om det så betyder, at der ikke skal lukkes en skole i Sønderborg by, står lige nu hen i det uvisse.

Du kan se hele tv-interviewet med Psykolog og psykoterapeut-konsulent Elena Larsen her på SønderborgNYT TV.

2. maj 2024 Politik, Sønderborg

To partier vil ikke spare på fysio- og ergoterapi til børn og unge

2. maj 2024 Politik

Socialdemokratiet og Enhedslisten ønsker ikke at gennemføre besparelser på fysio- og ergoterapeuter, men vil foreslå at annullere besparelser for en million kroner på netop den støtte til børn og unge. Fordi det står klart, at de foreslåede besparelser på fysio- og ergoterapeutisk støtte til børn og unge ikke kan gennemføres uden kraftige forringelser for hjælpen […]

Læs mere...