Radikale er på banen i valgkampen

Arkivfoto

Arkivfoto

9. november 2017 Kommunalvalg Skrevet af: Ole Kæhler

Marie Louise Grubbe Møller stiller op til kommunalvalget for Radikale og hun er slet ikke i tvivl om, hvad der er vigtigt for hende og for Sønderborg.

“Jeg vil sikre meget mere opbakning til de frivillige i vores foreninger rundt omkring i kommunen – også i de mindre byer”, siger Marie Louise Grubbe Møller til SønderborgNYT.

“Vi skal også være meget bedre til at integrere og det kan vi blive ved at vi alle, altså civilsamfundet, træder til. Et glimrende sted til integration er i vores mange foreninger”, siger de Radikales kandidat.

Artiklen fortsætter under annoncen

Partifællen

Partiets spidskandidat, Kristian Myrhøj, vil have ProjectZero og klimaet endnu mere på den fælles dagsorden.

“Det kan kun gå for langsomt med at gøre noget ved klimaudfordringerne”, siger han.

“Vi skal tilbyde elbiler gratis parkering overalt. Det rokker ikke alverden, men det er et vigtigt signal om, det er den vej, vi skal”.

Spidskandidaten ved alt om, at virksomhederne råber efter kvalificerede medarbejdere.

“Og det stopper vi ved at sikre, vi har nogle virkeligt gode skoler, som sender dygtige elever ud og de tager så de uddannelser, som erhvervslivet står og mangler”, siger Kristian Myrhøj.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...