Rapport viser det går rigtigt godt på kommunens plejecentre

12. oktober 2020 Nordborg Skrevet af: Redaktion

”Pleje, omsorg og praktisk hjælp leveres med en særdeles høj faglig kvalitet. Borgerne er velsoignerede, og Tilsynet observerer over alt en god stemning og en respektfuld kommunikation og adfærd.”

Således lyder et par nedslag i tilsynsrapporten fra Tangshave Bo- og Aktivitetscenter i Nordborg. Rapporten er én af fire, der er skrevet efter tilsyn på plejecentre i kommunen.

“Det er sådan, at vi i flere år har haft et eksternt firma til at foretage de driftsorienterede tilsyn på vores plejecentre. Vi ønsker, at der vurderes objektivt, så vi ikke er tvivl om uvildigheden i de tilsyn, der foretages. Når det er sagt, kan vi gang på gang glæde os over fine tilsynsrapporter, der fortæller om dygtige ledere, et engageret og omsorgsfuldt personale og gode fysiske rammer, siger formand for Social- og Seniorudvalget, Preben Storm.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Maksimumscore ved et tilsyn er 25 og når en rapport har en score under 23 points, skal vi have den på dagsordenen som en sag. Vi glæder os rigtigt meget over, at det sjældent sker – som også denne gang, hvor fire plejecenterrapporter blot var til orientering”, siger Preben Storm i en pressemeddelelse.

Tilsynet vurderer fem forskellige forhold ved tilsynene, nemlig pleje, omsorg og praktisk støtte. Kompetencer og udvikling af personalet. Fysiske rammer, dokumentation og hverdagsliv.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hvert emne vurderes på en skala fra 1 til 5, som altså kan give et maksimum på 25, hvis scoren er 5 i alle fem kategorier.

Også Ældrerådet er godt tilpas med, at det er et eksternt firma, der fører tilsyn med Sønderborg Kommunes plejecentre og botilbud:

“For os ligger der en sikkerhed i, at tilsynet føres af BDO frem for af kommunen selv. Dernæst glæder vi os også meget over, at standarden er god, og at stort set alle tilsynsrapporter ligger på en score på mindst 23. Der er ind imellem ting, der kan forbedres hist og her, men det er der så også fuldt fokus på at få gjort, fordi det grundlæggende fundament netop er i orden”, siger Karin Dalager, formand for Ældrerådet.

25. april 2024 Kultur, Sønderborg

Carsten Nicolaisen stopper som formand i Sønderborg Jazzclub

25. april 2024 Kultur

Carsten Nicolaisen har besluttet at stoppe som bestyrelsesformand i Sønderborg Jazzclub. Carsten har med stort engagement og dedikation ledet klubben gennem de seneste 15 år og har været en central figur i Sønderborgs jazzmusikmiljø. Under Carsten Nicolaisens ledelse har Sønderborg Jazzclub oplevet vækst og udvikling og han har været drivkraften bag utallige koncerter, arrangementer og […]

Læs mere...