Reception: Als Bilindretning fremhæver trailer-konceptet og fejrer også ejerens 60 årsdag

Hans Overby stortrives med alle sine trailere. Privat foto
Hans Overby stortrives med alle sine trailere. Privat foto
11. september 2020 Augustenborg Skrevet af: Redaktion

Selv med den perfekte beliggenhed ud til den trafikerede landevej lige midt i Ketting, der er centralt placeret på Als, så kommer der stadig-  efter 14 år – kunder ind, der ikke er klar over hvilke opgaver Als Bilindretning udfører. Det skal der nu rådes bod på, siger virksomhedens indehaver, Hans Overby.

Als Bilindretning har siden starten i 2002 indrettet alt fra små varevogne over kassevogne til lastbiler med inventar, strømforsyning, tag-og stigeløsninger og mange andre ting.

Artiklen fortsætter under annoncen

Kort fortalt udfører virksomheden opgaverne – efter kundens ønsker –  specifikt til den enkelte bil. Findes der ikke en standardløsning, som svarer til de ønsker kunden har, så løser de erfarne medarbejder opgaven ved at fremstille det udstyr der skal til.

Indretning er oftest et rullende værksted for håndværker, serviceteknikeren, entreprenøren etc. Det er vigtigt at udstyret er af en god standard og korrekt monteret. Derfor har Als Bilindretning gennem alle årene forhandlet og monteret inventar fra det testede og anerkendte tyske fabrikat Sortimo.

Artiklen fortsætter under annoncen

Als Bilindretning er gennem årene blevet udvidet med endnu to områder: Et område er vedligeholdelse af udstyr til handicapbiler herunder ikke mindst årligt eftersyn af lifte, der monteret i eller på disse biler.

Alle slags trailere

Det andet område, virksomheden har arbejdet med siden 2008, er trailere, Als Bilindretning råder over eget trailer-værksted med tilhørende reservedelslager og har altid et stort lager af nye og brugte trailere.

Til de kunder der kun har midlertidige behov for en trailer, er det muligt at leje trailere fra hobbystørrelsen over autotrailere, flyttetrailere til salgstrailere med flere.

Artiklen fortsætter under annoncen

Trailer delen udgør i dag en stor del af virksomhedens aktiviteter. Ikke mindst på erhvervstrailerområdet.

Derfor klipper Als Bilindretning snoren til deres helt nye trailerhjemmeside alstrailercenter.dk den 18. september. Det skyldes, at aktiviteten på trailersiden efterhånden er blevet så stor, så det giver mening at give et væsentligt bedre overblik for kunderne,.

“Så vi lægger alt omkring trailer over i en hjemmeside, en hjemmeside der over tid vil vokse – ikke alene med nye-, brugte- og udlejningstrailere, men også trailerreservedele og ekstra udstyr bliver en stor del af siden.

Artiklen fortsætter under annoncen

Fra foråret har Als Bilindretning tilbudt strakslevering af trailere. Når kunden har besluttet sig for at købe, monteres der straks efter nummerplader på traileren og kunden er hurtigt klar til at køre ud på landevejene.

Hans Overby bliver 60 år

Als Bilindretning er forhandler af de danskproducerede trailere fra Variant.

Den 18. september er en stor dag og det skal naturligvis fejres, Als Bilindretning og Trailercenter, som virksomheden fremover vil markedsføre sig under, hejser også flaget for chefen på dagen, Hans Overby runder de 60 år i forbindelse med arrangementet afholdes der ligeledes reception, så der bliver rig mulighed for at give en ”albue” eller ”fod” og ønske Hans Overby tillykke.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hans har absolut ingen planer om at lægge arbejdet på hylden.

“Butikken har givet et netværk af glade og tilfredse kunder, som jeg ønsker at betjene i årene fremover”, siger Hans Overby, der glæder sig til at se kunder, venner af huset, samarbejdspartnere og alle andre der har lyst til åbent værksted og reception den 18. september kl. 11-17