Regeringen præsenterer mandag en ny top-10-liste over sociale målsætninger, som skal afløse den tidligere regerings sociale 2020-mål.
Men selv om temaerne langt hen ad vejen er de samme, indeholder de nye socialmål, som socialminister Karen Ellemann præsenterer mandag, også markante ændringer, skriver Jyllands-Posten.
Omfatter flere personer end før
De nye mål omfatter langt flere mennesker end tidligere – cirka 143.000 personer mod en målgruppe på cirka 55.000 mennesker for de gamle mål.
Særlig højt på listen står regeringens ønske om at gøre handicappede, socialt udsatte og psykisk syge til en del af arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet.
Men det er ikke bare noget, man lige gør, mener Danske Handicaporganisationer, der er kritiske over for de nye målsætninger.
“Det kommer ikke af sig selv, og jeg har ikke set tegn på, at arbejdsmarkedet er så rummeligt, som regeringen giver indtryk af. At opstille en række krav for at kunne tage en ungdomsuddannelse, det trækker altså heller ikke i den rigtige retning, hvis man vil inkludere flere”, siger Thorkild Olesen, formand for Danske Handicaporganisationer, til Jyllands-Posten.
Regeringens 10 mål
02: Flere udsatte unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse.
03: Flere personer med handicap skal i uddannelse og beskæftigelse.
Rådet for Socialt Udsatte
“Den gamle regering havde ganske absolutte mål i 2020-planen, som der ikke blev fulgt op på. Den nuværende regering har mindre ambitiøse mål, men i mine øjne er forskellen den samme. Så længe der ikke er tænkt ressourcer ind i planen, gør det ikke den store forskel, siger formanden for Rådet for Socialt Udsatte, Jann Sjursen, til Jyllands-Posten.