Der kommer ikke en reform af kommunal udligning.
Det erkender økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille over for TV2 News.
“Hvis regeringspartierne genvinder magten efter et valg, kan en udligningsreform igen komme på tale”, tilføjer han.
Erkendelsen kommer efter, at regeringen ikke kan finde et flertal for sit forslag.
Både Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti har afvist regeringens udspil med den begrundelse, at det var for socialt skævt.
Den kommunale udligning har skabt gnister.
Hovedstadskommunerne har i avisannoncer afvist at sende flere kroner til Jylland, mens alliancer af kommuner i provinsen har krævet større udligning.















