Regeringen sætter udløbsdato på regionerne

16. januar 2019 Politik

Onsdag fremlagde regeringen den længe ventede Sundhedsreform – og helt som ventet betyder den et farvel til regionerne.

I stedet oprettes der fem Sundhedsforvaltninger de steder, hvor regionsrådene er – og regeringen vil tilbyde de nuværende regionsrådsformænd pladser i sundhedsforvaltningerne og i den nye bestyrelse under Sundhedsministeriet.

For de øvrige regionsrådsmedlemmer betyder det, at de stopper med udgangen af 2020 – og Sundhedsreformen skal træde helt i kraft fra januar 2021.

Artiklen fortsætter under annoncen

Sundhedsfællesskaber

Kommunerne får flere opgaver i forbindelse med Sundhedsreformen og der oprettes 21 Sundhedsfællesskaber, der tager udgangspunkt i akutsygehusene. For Sønderborg betyder det, at vi – sammen med Aabenraa, Tønder og måske Haderslev, skal arbejde sammen om akutsygehuset i Aabenraa.

Her skal enten borgmestre eller sundhedsformænd sidde.

“De bestemmer ikke, hvordan det skal være. Vi prøver at lave en reform, der skal virke”, sagde statsminister Lars Løkke Rasmussen på pressemødet, hvor reformen blev præsenteret.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Politikerne bestemmer i deres egne kommuner, hvor de skal optimere ved at indrette sig anderledes. Vi sætter en standard og kommunerne må gerne gøre mere”, sagde statsministeren.

De øvrige opgaver, som i dag ligger i regionerne, bliver fordelt mellem staten og kommunerne.

Det specialiserede socialområde og specialundervisning overgår til kommunerne.

 

Skrevet af: Ole ole@sonderborgnyt.dk
29. november 2021 Uddannelse, Sønderborg

Statsskolen gør klar til Maskerade

29. november 2021 Uddannelse

I weekenden blev der øvet intenst af hele det hold, som er en del af Statsskolens årlige musical, der har premiere på fredag. Og mens der blev øvet, blev der også syet lystigt på det tøj, som skuespillerne skal have på. “Vi har generalprøve på onsdag og den dag er det afgangsklasser fra folkeskoler, som […]

Læs mere...