Mandag kort før kl. 19 sagde et stort flertal af regionsrådet nej til at lave en nødplan på ambulanceområdet. SF og Enhedslisten havde stillet krav om en nødplan, hvis hollandske BIOS ikke kan løfte opgaven.
Specielt mellem Karsten Hønge, SF, som var med til at stille forslaget om en nødplan, og formanden for det præhospitale udvalg, Thyge Nielsen (V).
“Vi vil gerne stå ved det udbud, vi har stemt for. Men vi parkerer ikke vores selvstændige hjerne, når der er så mangler, sagde Karsten Hønge til TV SYD.
“Der er to ting, der tæller for os: Tryghed for borgernen og ordentlige arbejdsforhold for de ansatte”, fortsætter han.
“Men BIOS har siddet på hænderne i otte måneder”.
Thyge Nielsen kritiserede, at SF ikke støttede op om den aftale, de har været med til at stemme igennem:
“Vi kan da ikke lave en nødplan. Hvordan skal vi få andre til at bakke op om projektet, hvis vi ikke viser, at vi tror på det”.
“Jeg har kun to ting i hovedet i denne sammenhæng. Den ene er tryghed for borgerne i Syddanmark. Det andet er, at de ambulance reddere skal have ordentlige arbejdsforhold”, siger Karsten Hønge.
-“Det ser desværre ikke ud til, at de er i stand til at løfte opgaven. Jeg ønsker det bedste for, at de var i stand til at løfte opgaven. Firmaet har været useriøst og uprofessionelle. Jeg er alvorligt i tvivl om, om de kan klare det. Vi bliver som politikere nødt til at se på sagen”.