Region Syddanmark: Ambulancernes responstid

29. september 2015 112 Skrevet af: Ole Kæhler

Der er nu gået fire uger siden BIOS Ambulance Services og Responce A/S overtog ambulancekørslen i Region Syddanmark, og her er de opdaterede responstider for de første 22 dage.

Den samlede responstid for regionen er 8,6 minutter og ligger dermed en smule over responstiden for de tre foregående måneder (mellem 12 sek. og 18 sek. længere responstid i gennemsnit).

For delområderne gælder, at responstiden for Sydvestjylland i september ligger lavere end i de foregående tre måneder, for Trekantsområdet er responstiden uændret og i Sønderjylland og på Fyn er den steget, skriver Region Syddanmark i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Ser man på Regionsrådets besluttede serviceniveau for responstiden gælder, at serviceniveauet er opfyldt i Sønderjylland og i Trekantsområdet. I Sydvestjylland ligger responstiden en anelse over (i gennemsnit 6 sek.) og på Fyn ligger responstiden i gennemsnit et halvt minut over.

Det gælder således fortsat, at der ikke er sket et væsentligt skift i responstiderne efter 1. september.

image

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...