Region Syddanmark: Der er flere veje til kvalificeret arbejdskraft

Arkivfoto

Arkivfoto

1. marts 2018 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Kampen om kvalificeret arbejdskraft får flere små og mellemstore virksomheder i Region Syddanmark til at tænke kreativt. Der investeres både i at opkvalificere nuværende medarbejdere og i at tage flere lærlinge ind, men en del vælger også at tilbyde bedre lønpakker og fleksible arbejdstider.

“Det er rigtig positivt, at halvdelen af virksomhederne opkvalificerer egne medarbejdere, men jeg tror, at der skal endnu mere til. Der har været meget fokus på at få de unge til at vælge erhvervsuddannelserne og de tekniske og naturvidenskabelige videregående uddannelser, som virksomhederne efterspørger”, siger Tage Petersen, formand for Udvalget for uddannelse og arbejdskraft.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Og det skal der fortsat være. Men på den korte bane er det ikke nok at uddanne flere unge. Det tager lang tid, inden de er færdiguddannede, og så længe kan virksomhederne ikke vente”, siger Tage Petersen til SønderborgNYT.

Manglen på arbejdskraft får stadigt flere syddanske virksomheder til at gå nye veje. Hvor virksomhederne efter finanskrisen i 2008 i nogen grad kunne vælge og vrage mellem hundredvis af kvalificerede ansøgere, så er billedet nu et helt andet.

Virksomhederne er meget opmærksomme på, hvordan den oplevede mangel på arbejdskraft kan håndteres. Mest populært er det at opkvalificere eksisterende medarbejdere, ansætte flere elever og lærlinge samt at efteruddanne nyansatte, skriver Region Syddanmark i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hvad gør virksomhederne selv?

Virksomheder, der har problemstillingen med mangel på arbejdskraft tæt inde på livet, benytter sig markant mere af de forskellige værktøjer som investeringer i opkvalificeringer og flere samarbejder med andre virksomheder, og der rekrutteres i højere grad udenlandsk arbejdskraft.

For eksempel har 25 pct. af virksomhederne tilbudt mere fleksible arbejdstider, 15 pct. har tilbudt mere i lønningsposen, og ligeledes har 15 pct. givet nye medarbejdere mulighed for at arbejde hjemmefra.

Artiklen fortsætter under annoncen

16 pct. af virksomhederne har rekrutteret arbejdskraft uden for landets grænser for at dække behovet for kvalificeret arbejdskraft.

Det gør regionen

Region Syddanmark samarbejder med en lang række aktører inden for erhvervs-, uddannelses- og arbejdsmarkedsområdet for at imødekomme manglen på kvalificeret arbejdskraft.

Der er behov for at flere bliver faglærte, og derfor har Region Syddanmark blandt andet givet støtte til en række uddannelsesprojekter som skal øge folkeskoleelevernes interesse for erhvervsuddannelserne.

Artiklen fortsætter under annoncen

Derudover arbejder Region Syddanmark for øget efteruddannelse i regi af Syddansk Vækstforum, der har investeret i projekter, som skal øge medarbejdernes opkvalificering med udgangspunkt i virksomhedernes vækstbehov.

Endvidere har Region Syddanmark og Syddansk Vækstforum over en årrække støttet work-live-stay southern denmark, der arbejder for at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft fra ind- og udland.

Endelig har Syddansk Vækstforum en særlig indsats for borgerne, der i dag er på kanten af arbejdsmarkedet, men som med den rigtige støtte og opkvalificering kan blive en del af arbejdsstyrken.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...