Region Syddanmark er klar til sommerens Coronatestning

28. juni 2021 REGIONALT Skrevet af: Redaktion

Tusindvis af syddanskere og udenlandske turister vil holde sommerferie i regionen de kommende uger. Men selvom syddanskerne går på ferie, og der kommer udenlandske turister på besøg, så er behovet for test-kapacitet samlet set faldende i forhold til tidligere på året.

Det skriver Region Syddanmark i en pressemeddelelse.

Det betyder, at regionen i samarbejde med kommunerne løbende tilpasser testkapaciteten. Regionen vil hele sommeren være klar til at teste, der hvor borgerne befinder sig i sommerugerne.

Artiklen fortsætter under annoncen

Borgerne vil løbende kunne finde adresser og åbningstider på deres nærmeste faste PCR- og hurtigteststed på det nationale corana-oversigtskort, der ligger på regionens hjemmeside: rsyd.dk/teststeder

De mobile PCR-testbiler, som regionen lancerede for et år siden, vil også denne sommer besøge de steder, hvor der ofte er mange mennesker, heriblandt strande og turistområder. Borgerne vil kunne finde en ugeoversigt for uge 27-32 over de mobile PCR-testbiler på regionens hjemmeside: rsyd.dk/mobileteststeder

Artiklen fortsætter under annoncen

Planen for den kommende uge vil blive lagt op hver fredag fra fredag i uge 26.

Hvis det bliver nødvendigt at tilpasse planen, vil den blive opdateret, senest dagen før der sker ændringer.