Region Syddanmark får en EU-pris for indsatser med sund og aktiv aldring

7. december 2016 REGIONALT Skrevet af: Ole Kæhler

Der bliver flere og flere ældre i Danmark. Og vi lever længere. Det er en udfordring for sundhedsvæsenet, og Region Syddanmark har gennem flere år forsket i aldring, altså det at blive ældre, og betydningen af at leve et sundt og aktivt liv.

Det er også et område Europakommissionen har fokus på, og derfor tildeles Region Syddanmark onsdag den højeste europæiske udmærkelse inden for sund og aktiv aldring: Europakommissionens udnævnelse til 4-stjernet referencested.

Det skriver Region Syddanmark i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Det er en meget fornem hæder Region Syddanmark bliver tildelt, og den betyder, at Region Syddanmark opnår nogle unikke muligheder for at samarbejde og udveksle viden med andre EU-regioner inden for sund og aktiv aldring. Jeg kan konstatere, at vores politiske målsætning på området er opfyldt, vi vil være blandt Europas bedste på det her område, og jeg glæder mig over, at Region Syddanmark med en målrettet indsats og dedikerede medarbejdere er lykkedes med at gå hele vejen”, siger Karsten Uno Petersen, formand for Innovationsudvalget i Region Syddanmark.

Artiklen fortsætter under annoncen

Region Syddanmark tilhører sammen med syv andre europæiske regioner den europæiske elite inden for sund og aktiv aldring.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...