Region Syddanmark: Hvem fortjener Frivillighedsprisen 2020?

23. januar 2020 Frivillige Skrevet af: Ole Kæhler

Så er det nu, du kan være med til at bestemme, hvem der fortjener at få en pris for sit frivillige arbejde på sygehuse og sociale centre i Region Syddanmark. Regionen åbner nu for indstilling af kandidater til Frivillighedsprisen 2020 med en samlet præmiesum på 70.000 kr.

Hver eneste dag er der rigtig mange borgere, som giver en frivillig hånd på regionens sygehuse, sociale centre og andre steder i sundhedsvæsenet. Det kan være en hånd at holde i, hurtig førstehjælp, en snak ung til ung eller en hæklet mus til de yngste patienter, skriver Region Syddanmark.

Artiklen fortsætter under annoncen

Uanset indsatsen, gør regionens mange frivillige en stor og uvurderlig forskel for patienter, pårørende og borgere og er med til at supplere den professionelle indsats på allerbedste måde.

Du kan fra den 23. til den 25. januar indstille din kandidat til Frivillighedsprisen HER på LINKET

Frivillighedsprisen kan gives til:

En person eller en organisation, som gør en særlig frivillig indsats, der gavner borgere, patienter eller pårørende på et af regionens sygehuse, sociale centre eller syddanske hospices.

Artiklen fortsætter under annoncen

En af regionens frivillige førstehjælper eller akuthjælpere.

En afdeling på for eksempel et syddansk sygehus, som har gjort en særlig indsats for at fremme samarbejdet med frivillige.

Medarbejdere i regionen, som har gjort en særlig indsats for at fremme samarbejdet med frivillige.

Vinderne af Frivillighedsprisen 2020 kåres ved et arrangement for regionens frivillige på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...