Region Syddanmark lukker for Coronatests og -vaccinationer i Sønderborg

10. februar 2023 COVID-19 Skrevet af: Ole Kæhler

Behovet for at blive Corona-testet er faldet støt de seneste måneder og de nationale sundhedsmyndigheder har derfor besluttet, at alle regioner skal afrunde den offentlige PCR-testindsats senest 31. marts.

Fra 31. marts vil man kun kunne få foretaget en PCR-test hos egen læge eller på sygehuset, hvis lægen vurderer, at der er behov for det. Hvis der ikke er et sundhedsfagligt behov, kan borgere, der ønsker at blive testet, benytte en selvtest.

”De nationale sundhedsmyndigheders vurdering er, at Corona-håndteringen nu går ind i en ny fase. Det betyder, at det offentlige tilbud om PCR-test udfases senest 31. marts, så vi nu kan nedlægge den regionale testindsats, der så dagens lys tilbage i april 2020″, siger koncerndirektør i Region Syddanmark Kurt Espersen i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Slut med Corona-vaccinationer i Sønderborg

”Regionen vil stadig tilbyde 1. og 2. Corona-vaccination efter 1. marts, men det vil blive et noget mindre setup i Odense, Vejle, Esbjerg og Aabenraa cirka en dag om ugen. Og vaccinationscentrene i Kolding og Sønderborg lukker dørene 28. februar”.

Der vil fra 1. marts kunne bookes tid i vaccinationscentrene på vacciner.dk

28. april 2024 Frivillige, Sønderborg

Flere end 130 gik for Scleroseforeningen

28. april 2024 Frivillige

Inge Buhl fra Augustenborg var iblandt de flere rnd 130, der søndag gik en tur på enten godt to eller godt fire kilometer for at støtte Scleroseforeningen, som havde arrangeret turen, You Go. “Vi meldte os mest af alt for at støtte. At vejret så var fantastisk og gjorde turen ekstra god, er en sidegevinst”, […]

Læs mere...