Region Syddanmark udvider muligheden for rest-vacciner til alle vaccinationssteder

17. maj 2021 REGIONALT Skrevet af: Redaktion

Region Syddanmark har indtil nu tilbudt borgerne mulighed for at tilmelde sig rest-vaccinelister hos alle regionens store vaccinationscentre og i lokalområdet omkring Esbjerg. Nu åbner regionen rest-vaccinelister for samtlige regionens 32 vaccinationssteder.

Kravet er, at man bor relativt tæt på vaccinationsstedet, så man kan være fremme inden for 30 minutter efter, man bliver ringet op. De tilmeldte vil blive prioriteret efter, om de er inviteret til vaccination og dernæst efter alder. Alle over 50 år kan tilmelde sig på rest-vaccinelisterne.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Det er rigtig glædeligt, at vi nu kan tilbyde rest-vaccinelister på alle regionens vaccinesteder. Rest-vaccinelisterne er med til at sikre, at der ikke går vacciner til spilde. Jeg vil gerne understrege, at vi generelt er blevet rigtig gode til at tilpasse antallet af åbnede doser med antallet af fremmødte borgere. Derfor forventer jeg også, at der er tale om et ganske lavt antal vacciner, der kan tilbydes hver dag”, siger Region Syds koncerndirektør Kurt Espersen i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Fra i dag, mandag, ændres rammerne for tilmelding, så man fremover skal tilmelde sig hver dag fra klokken 7:00 til 12:00.

Indtil nu har regionens system automatisk åbnet for tilmelding i løbet af natten. Det har fejlagtigt givet nogle borgere en opfattelse af, at man var nødt til at stå op midt om natten for at sikre sig en plads først på listen.

Regionen tilpasser nu tidsrummet, så ingen skal føle, det er nødvendigt at skrive sig op midt om natten for at blive tildelt en rest-vaccine. Listerne prioriteres nemlig ikke efter tilmeldingstidspunkt, men efter invitation, alder og at man kan være på vaccinationsstedet inden for 30 minutter efter, man er blevet ringet op.

Artiklen fortsætter under annoncen

Man kan skrive sig op til restvaccinelisterne her: Region Syd RESTVACCINER

Der er åbent for tilmeldinger, de dage hvor de enkelte steder har åbent for vaccination.

Tilmeldingen gælder for resten af den dag, man udfylder den. Man skal altså udfylde formularen hver dag, man ønsker at stå til rådighed. Man vil blive ringet op sidst på eftermiddagen eller først på aftenen fra de store vaccinationscentre, hvis man bliver tilbudt en rest-vaccine. De lokale vaccinationssteder ringer først på eftermiddagen, fordi de lukker tidligere.

20. april 2024 112, Nordborg

Ild i autocamper

20. april 2024 112

Lørdag middag rykkede frivillige brandmænd fra brandværnet i Nordborg ud til en brand i en autocamper. “Heldigvis holdt bilen tæt ved brandstationen og det gjorde også en del, at bilejeren havde begrænset flammerne med sin pulverslukker”, siger Beredskab Sønderborgs indsatsleder, Bo Olesen, til SønderborgNYT. Ilden bredte sig ikke fra motorrummet. Sydals Frivillige Brandværn har også […]

Læs mere...