Regionen: Carl Holst skal ikke betale skat af penge han ikke modtager

Arkivfoto
Arkivfoto
8. september 2015 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Carl Holst kan med stor sandsynlighed undgå at få et stort skattesmæk efter at han i sidste måned gav afkald på resten af det efterlag han fik udbetalt efter sin afgang som regionsrådsformand. Det skriver Vejle Amts Folkeblad tirsdag.

Carl Holst nåede at få udbetalt en lille halv million kroner i eftervederlag før han – efter voldsomt offentligt pres- frasagde sig resten af pengene.

Egentlig skulle han betale skat af hele sit eftervederlag – også de penge, han altså fravalgte. Men Region Syddanmark var i tvivl om det nu kunne være rigtigt, og overleverede derfor sagen til revisionsfirmaet Deloitte.

Artiklen fortsætter under annoncen

Og Deloitte er af en anden mening. Ifølge Deloitte skal Carl Holst kun betale skat af den knap halve million han har modtaget i eftervederlag.

Ifølge oplysninger fra Carl Holsts personalesag, som TV SYD har fået delvis aktindsigt i, så svarer de penge Carl Holst allerede har modtaget til en almindelig lønindkomst, og han skal betale skat som var det almindelig løn.

De penge, der ikke er udbetalt, er Region Syddanmark ifølge Deloitte ikke forpligtet til at indberette, og Carl Holst skal heller ikke betale skat af dem. Deloitte begrunder deres svar med, at Carl Holst gav afkald på pengene før udbetalingstidspunktet.

Artiklen fortsætter under annoncen

17. januar 2025 Samfund, Sønderborg

Spildevand løb ud i bæk ved Surløkke: Det må ikke ske, siger SONFOR-direktør

17. januar 2025 Samfund

I starten af januar betød en kombination af nedbør, vandmættet jord og tøbrud, at den transportledning, der fører spildevand under Alssund til renseanlægget ved Kær Vestermark, blev overbelastet. Det medførte, at der løb ca. 550 m³ blandet spildevand og regnvand ud ved et nødudløbsværk ved Surløkke, hvor vandet strømmede ned i en bæk og videre […]

Læs mere...