Regionen: Pengene passer… men….

Arkivfoto
Arkivfoto
28. april 2015 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

For ottende år i træk er der balance i driften i Region Syddanmark. Det viser årsrapporten for 2014, som netop er blevet drøftet på et regionsrådsmøde. Men allerede få måneder inde i 2015 er økonomien presset.

Region Syddanmarks årsrapport for 2014 viser balance i driften. Samtidig er samtlige aftaler om at holde budgettet og om at opfylde aktivitetsforudsætningerne overholdt.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Regionens husholdingsregnskab stemmer. Samtidig har vi leveret kvalitet til vores patienter og brugere inden for de rammer, vi har aftalt med regeringen. Vi har investeret i bygninger og udstyr, som skal opretholde et højt behandlings- og serviceniveau. Vi og regionens medarbejdere kan være tilfredse”, siger regionsrådsformand Carl Holst.

Region Syddanmark har en omsætning på knap 26 milliarder kroner. Heraf dækker 24,5 milliarder kroner sundheds- og psykiatriområdet, imens social og specialundervisningsområdet omsætter for 0,8 milliarder kroner, og området for regional udvikling omsætter for 0,5 milliarder kroner.

Artiklen fortsætter under annoncen

Økonomien under pres

Ændrede forudsætninger og en økonomi, der er strammere end nogensinde før, gør at regionsrådet i Region Syddanmark følger økonomien særligt opmærksomt.penge

Artiklen fortsætter under annoncen

“Regionernes økonomi er under pres, allerede før vi begynder at forhandle om de økonomiske rammer for 2016. I 2014 formåede vi at udvise rettidig omhu og gennemføre besparelser i 2015 for at klare stigende udgifter til ny dyr sygehusmedicin. Men det kan jo ikke blive ved med at gå. Det er en kendsgerning, at regeringens forudsætninger i aftalerne for økonomien 2015 allerede er skredet. Dette års økonomiforhandlinger med staten bliver derfor overordentlig vigtige”, siger Carl Holst.

Artiklen fortsætter under annoncen

17. januar 2025 Samfund, Sønderborg

Spildevand løb ud i bæk ved Surløkke: Det må ikke ske, siger SONFOR-direktør

17. januar 2025 Samfund

I starten af januar betød en kombination af nedbør, vandmættet jord og tøbrud, at den transportledning, der fører spildevand under Alssund til renseanlægget ved Kær Vestermark, blev overbelastet. Det medførte, at der løb ca. 550 m³ blandet spildevand og regnvand ud ved et nødudløbsværk ved Surløkke, hvor vandet strømmede ned i en bæk og videre […]

Læs mere...