Regionen vil købe grønt og nedbringe regionens klimabelastning

25. august 2020 REGIONALT Skrevet af: Michael Kjær

Et enigt regionsråd vedtog mandag en ny indkøbspolitik for Region Syddanmark, der vil sætte skub i den grønne omstilling og nedbringe regionens egen klimabelastning ved at købe grønt.

” Jeg er virkelig stolt af regionens nye indkøbspolitik. Den afspejler vores bevidsthed om værdi, kvalitet og sikkerhed i forhold til patienter, personale og forsyning. Når vi køber ind, skal vi have mest mulig sundhed for pengene, og derfor har vi blandt andet styrket indkøbssamarbejdet på tværs af regioner og kommune. Samtidig sikrer den nye indkøbspolitik, at der ved hvert eneste af regionens indkøb sker en overvejelse af, hvordan der kan tages størst muligt hensyn til miljøet, uden at vi går på kompromis med kvaliteten. Og når 75-85 procent af regionens klimabelastning i dag stammer fra indkøb, så er en grøn indkøbspolitik helt afgørende, hvis vi skal lykkes med at mindske vores klimaaftryk”, siger Regionsrådsformand Stephanie Lose i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Den nye indkøbspolitik erstatter den nuværende fra 2007 og er opdateret på en lang række punkter for at imødekomme de stigende forventninger til, at det offentlige går forrest i den grønne omstilling.

Indkøbspolitikken understøtter FN’s verdensmål og sikrer – helt i tråd med regionens klimastrategi – at regionen arbejder strategisk for at nedbringe klimabelastning gennem bæredygtige indkøb.

”Vi har valgt at bruge FN’s verdensmål som rettesnor for regionens arbejde, og i indkøbspolitikken skruer vi ekstra op for vores sociale og miljømæssige ansvarlighed. Vi skal bruge vores store købekraft til at sætte skub i den nationale bæredygtige omstilling. Det gør vi bl.a. ved at stille klima- og miljømæssige krav til produkterne, såsom brug af genanvendte råvarer, lang levetid og færre sundhedsskadelige stoffer. På den måde sætter vi en klar retning for vores leverandører og for vores eget forbrug”, siger Stephanie Lose.

Artiklen fortsætter under annoncen

Et af regionens første indsatsområder bliver at se på, om sygehusenes indkøb af fødevarer kan gøres mere bæredygtige ved f.eks. at købe lokale- og sæsonråvarer, sammensætte menuerne uden klimatunge råvarer og indføre mærkeordninger, så patienterne har mulighed for at træffe et klimavenligt valg, når de bestiller mad.

20. april 2024 Kultur, Gråsten

Den Kongelige Køkkenhave åbner den 2. maj

20. april 2024 Kultur

Den Kongelige Køkkenhave ved Gråsten Slot åbner sæsonen torsdag den 2. maj kl. 10, så man igen kan nyde den smukke køkkenhave, skriver Sønderborg Kommune. Frivillige fra køkkenhavens Frivilligforening vil i forbindelse med åbningen vise gæster og interesserede, hvordan podningen af æbletræer foregår. Derudover vil børn fra den lokale børnehave Tumleby plante græskar og squash, […]

Læs mere...