Regionerne tager afsked med op mod 500 sygehus-medarbejdere

25. oktober 2018 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

Regionerne går ind i 2019 med spareplaner og samlet set betyder det, der skal skrives op imod 500 fyresedler.

Region Syddanmark oplyser, at her går man ikke og planlægger egentlige besparelser.

Det fortæller presserådgiver Carsten Bruun, som  siger, at der ikke er planlagt afskedigelser som følge af budgetunderskud.

“Men som følge af det såkaldte ”omprioriteringsbidrag” til staten sker der reduktion på administrationen på sundhedsområdet – dels i Regionshuset, dels på sygehusene – på godt 12 millioner kroner årligt i såvel 2018 som 2019”, oplyser Carsten Bruun til TV2.

Artiklen fortsætter under annoncen

Desuden bortfalder nogle opgaver og det vil berøre administrativt personale, HK’ere og DJØF’ere, oplyser han.