Regionsrådsformanden er gået i isolation

26. november 2020 REGIONALT Skrevet af: Redaktion

Formand for Region Syddanmark, Stephanie Lose, har isoleret sig i hjemmet i Esbjerg. Tirsdag var hun under optagelserne til en virtuel konference i København i nær kontakt med en person, der viser sig at være smittet med Corona.

“Jeg fik beskeden i dag og er derfor gået i selvisolation hjemme”, fortæller regionsrådsformanden til TV Syd..

Stephanie Lose skal, som sundhedsmyndighederne anbefaler, coronatestes første gang fire dage efter, hun har været udsat for smitte – det vil sige på lørdag.

Artiklen fortsætter under annoncen

Desuden skal hun testes igen om mandagen, på sjettedagen, efter hun potentielt kan være smittet.

Sundhedsstyrelsen anbefaler

Hvis du har været i nær kontakt med en smittet person, er du i høj risiko for at være blevet smittet. Det er derfor vigtigt, at du går i selvisolation og bliver testet for at forebygge, at du smitter andre, hvis det viser sig, at du er smittet. På den måde er du med til at bryde smittekæderne effektivt.

Som nær kontakt kan du ikke vide, om du er smittet, før du er blevet testet. Derfor skal du opføre dig som om, at du er smittet ved at gøre følgende:

Artiklen fortsætter under annoncen

Gå i selvisolation 

Vær særligt opmærksom på hygiejne og rengøring

Sørg for at blive testet to gange

Som nær kontakt skal du sørge for at blive testet to gange:

Første test skal tages tidligst fire dage efter, at du sidst var i nær kontakt med den smittede person

Anden test skal tages to dage efter den første test. Det er vigtigt at få taget anden test, selvom den første test var negativ, for at være sikker på, at du ikke er smittet.

 

 

19. marts 2024 112, Sønderborg

Politiet på knallertjagt

19. marts 2024 112

Mandag aften ved 21:30-tiden var politiet på jagt efter en knallertkører, som ikke ville stoppe, da de gav tegn til, at det skulle han. “På Augustenborgvej – i nærheden af Bauhaus – ser en politipatrulje to knallerter komme kørende og den ene var uden lys. Betjentene gav tegn til, at knallerterne skulle standse, men de […]

Læs mere...