Regionsrådspolitik: Utroværdigt at stemme for noget – og så modarbejde det

21. august 2017 Kommunalvalg Skrevet af: Ole Kæhler

Regionsrådskandidat Marianne Mørk Mathiesen, Liberal Alliance, skriver:

Region Syddanmark skønner at 50-75 procent af alle henvendelser i lægevagten er af ikke akut karakter. Jeg har derfor været primusmotor for en kampagne mod misbrug af lægevagten med opfordring til, at man som borger tænker sig om, inden man kontakter lægevagten.

Regionspolitiker og socialdemokrat Jørn Lehmann var med til at stemme for denne kampagne. Efter at regionen nu har brugt penge på kampagnen,  går samme politiker ud og opfordrer borgere med vabler og nedgroede negle til at kontakte lægevagten, da dette kan være alvorligt.

Artiklen fortsætter under annoncen

Jeg har været læge i 40 år og aldrig set en nedgroet negl, som ikke kunne vente med behandling til næste morgen. Jeg ved ikke, hvor mange nedgroede negle hr. regionsrådsmedlem og tidl. kabel-tv-konsulent Jørn Lehmann har set, som krævede akut behandling.

Men det er altid utroværdigt, når en politiker stemmer for en kampagne for senere at modarbejde den

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...