Regnbuefarver, musik og glade personer i Mini-Pride Parade i Perlegade

Foto: Mini-Pride paraden endte på Rådhustorvet

Foto: Mini-Pride paraden endte på Rådhustorvet

19. august 2021 Samfund Skrevet af: Michael Kjær

Omkring 50 personer deltog torsdag i en Mini-Pride Parade, som startede på Rønhaveplads, hvor der blev gjort klar til den første Pride Parade i Sønderborg. Ved 16:30 tiden bevægede paraden sig gennem Perlegade til Rådhustorvet.

En af deltagerne i Mini-Pride Paraden var Else Christensen-Redzepovic og hun mener, det er en meget vigtig sag:

”Jeg er nødt til at være her i erkendelse af, at der godt nok på mange måder er sket fremskridt i forhold til andre lande, men måske tror vi, at det går for godt, for når vi kommer ud i virkeligheden, er der rigtig mange fra LGBT+ miljøet, der stadigvæk bliver diskrimineret”, siger Else Christensen-Redzepovic, der samtidig er overrasket over at ’bøsserøv’ er det mest brugte skældsord i folkeskoler i Danmark:

Artiklen fortsætter under annoncen

”Det kan vi ikke være bekendt, så det bliver vil altså nødt til at gøre noget ved”, siger Else Christensen-Redzepovic til SønderborgNYT.

Det var medlemmer af Facebookgruppen LGBTQ+ Sønderborg, der havde arrangeret Mini-Priden Paraden og på kort tid, er Facebookgruppen vokset til flere end 100 medlemmer efter at der blev gjort opmærksom på gruppen – og fremover kommer der flere LGBTQ+ aktiviteter i Sønderborg.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Jeg og de andre vil gerne advare om, at LGBT+ miljøet i fremtiden vil være mere synlige i Sønderborg og så håber vi, at vi kan holde en rigtig, officiel Pride Parade til næste år, for vi synes også, Sønderborg skal på landkortet, nu hvor andre jyske byer er begyndt på parader”, siger Sissel Vinther til SønderborgNYT.

SønderborgNYT sendte direkte tv fra dagens Mini-Pride Parade og her kan du se et sammendrag på SønderborgNYT TV

5. juni 2026 DET SKER, Kultur, Nordborg

Ulveland kombinerer natur, historie og fortælling i Nørreskoven

5. juni 2026 DET SKER

Biblioteket Sønderborg og Kaj Smedemark inviterer på litterær lydvandring, hvor man kan opleve ‘Ulveland’ på gåtur ved vandet sammen med forfatteren. Det sker tirsdag den 9. juni med start fra Fjordmosevej i Nørreskoven. Forestillingsevnen sættes på prøve i denne lydvandring, hvor lytteren skal 6000 år tilbage i tiden og følge Tjørk, Ulf og Birk fra […]

Læs mere...