Fra regnormenes liv – teaterforestilling om H.C. Andersen og Fru Heiberg – kommer til byen

Pressefoto
Pressefoto
25. oktober 2023 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Det er en af sæsonens helt store teaterforestillinger, der kommer til byen, når Sønderborg Teaterforening den 2. november præsenterer Fra regnormenes liv. Forestillingen har høstet meget flotte anmeldelser og har her i efteråret spillet for udsolgte huse og ekstraforestillinger på Folketeatret i København, hvor forestillingen er produceret. Skuespillerne er både kendte og populære, nemlig Ellen Hillingsø, Ole Lemmeke, Michael Mouritsen og Lisbet Lundquist.

Det er et bemærkelsesværdigt firkløver, der mødes en aften i det fine Heibergske hjem, hvor H.C. Andersen har søgt tilflugt efter en uheldig optræden: Han tabte sit gebis på det støvede gulvtæppe, mens han holdt en hyldesttale for selveste kongen og hans grevinde. Skamfuld og flov søger han trøst hos ægteparret Johanne Luise og Johan Ludvig, de to spydspidser i den kulturelle elite, som Andersen higer efter at blive en del af. Men Johanne møder Andersen med hån og rendestenssprog, og rap i replikken nedgør hun den triste Andersen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det skønmalede portræt af tidens mest feterede skuespillerinde krakelerer, som aftenen skrider frem. Da fru Heiberg var barn, samlede hun regnorme op og vaskede mudderet af deres slimede kroppe, så de blev helt rene og fine. Men renskurede og i det skarpe lys døde de.

Fru Heiberg og H.C. Andersen er begge trukket op af deres barndoms muddergrøft, og selvom denne aften akkompagneres af Johannes uforstående ægtemand og en sjofel gamling nedsunket i en hjørnestol, så bliver mødet mellem de to skyggebørn, Hans Christian og Johanne, uforglemmeligt.

Artiklen fortsætter under annoncen

Billetter sælge fra teaterforeningens hjemmeside.

2. maj 2024 Erhverv, Sønderborg

To restauranter i Sønderborg er nomineret af Den danske spiseguide

2. maj 2024 Erhverv

Laura Steenholdt fra Karikatur, som nu har til huse ved Rytterstatuen ved havnen i Sønderborg, er nomineret som årets souschef for sit håndværk i køkkenet. Desuden er Karikatur nomineret som Årets Frokostrestaurant og Den danske Spiseguide har også nomineret Restaurant Syttende på Hotel Alsik I januar måned var Bent Christensen, der er redaktør på Den […]

Læs mere...