Rejsegilde: Endnu et skridt for Byens Havn blev fejret

24. januar 2020 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Fredag formiddag blev der holdt rejsegilde i den nye bygning på havnen, som er en udvidelse af Videnshuset og i sin tale sagde John Knudsen fra Bitten & Mads Clausens Fond, at rejsegilde er en god ting at fejre.

“Det viser at planer og visioner holder og byggeriet er endnu et skridt på vej mod virkeliggørelse af Byens Havn”, sagde han og fortalte at der er tale om byggeri i virkelig god og bæredygtig kvalitet og det orienterer sig mod vandet.

“Og det er fantastisk at skyde 2020 i gang med et rejsegilde og så er det også rigtigt dejligt, at så mange af Jer håndværkere er lokale. Det er vigtigt for os, at vi også på den måde gør gavn for lokalområdet”, sagde John Knudsen i sin tale til håndværkerne.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Bitten & Mads Clausens Fond flytter ind i det nye byggeri”, sagde Peter Mads Clausen til SønderborgNYT.

“Vi gør plads til nye lejere i vores nuværende lokaler og iøvrigt er vi tæt på at ha’ aftalerne for lejere i nybyggeriet helt på plads. Der mangler stort set blot nogle underskrifter”, siger direktør Per Have fra Bitten & Mads Clausens Fond til SønderborgNYT.

“Og om ganske få uger sætter vi gang i byggeriet af de nye ejerlejligheder, Kongebrohuset, og der er allerede 91 personer, der har vist interesse for de 28 lejligheder”, siger Per Have.

Artiklen fortsætter under annoncen

Rejsegildet blev rundet af med ringriderpølser og lidt at drikke.

Desuden fik alle håndværkere hver en billet til byens biograf.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...