Rejsen fra Jorden til Månen – en teaterfortælling om demens

2. maj 2022 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Netværkshuset inviterer til en teaterfortælling om livet med demens og historien bliver fortalt i MultiKulturhuset af Vibeke Drevsen Bach tirsdag den 17. maj fra klokken 10 til 13.

Titlen på teaterforestillingen er Rejsen fra Jorden til Månen

Deltagerne kan se frem til et stærkt foredrag kombineret med en indlevet og metaforisk teaterfortælling, der både får hjertet til at banke og hårene til at rejse sig. Her får man én stor smagsprøve på, hvordan demens kan opleves, når den ses ’inde fra’ – og hvad det kræver af omverdenen, hvis velbefindende skal blive en mulighed på den svære rejse til Månen, der samtidig er en udfordrende neurologisk, fysiologisk, social og åndelig proces.

Artiklen fortsætter under annoncen

Fortællingen illustrerer på smukkeste vis hvilken forskel det gør i oplevelseskvalitet, hvis omverdenen forstår rejsen, tør rejse med ind i den forunderlige verden og virkelighed, være i relationen på den andens præmisser.

“Dette er et fantastisk foredrag der henvender sig til alle og jeg mener, at det henvender sig til alle”, siger Netværkshusets formand, Wiwi Christensen til SønderborgNYT.

Tilmelding senest 14. maj sker på mail: [email protected] – skrive Vibeke Drevsen Bach i emnefeltet – eller telefon 40116623.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det koster 100 kroner at deltage og der kan betales kontant eller med MobilePay ved indgangen – medlemmer af Netværkshuset kommer ind til halv pris.

5. juni 2026 Erhverv, Nordborg

Badehotel på Nordals får international anerkendelse: Det er medarbejdernes pris

5. juni 2026 Erhverv

Det begyndte som en invitation til Stockholm uden en klar forklaring, for John Bech Amstrup fik at vide, at Dyvig Badehotel var inviteret, men ikke hvorfor, og først ved prisuddelingen stod det klart, at hotellet på Nordals skulle hædres som ‘Årets Boutique Hotel 2026’. Kåringen kommer fra Falstaff, en international guide til hoteller, restauranter og […]

Læs mere...