Rekordresultat fra Commocean: Tredobler overskud

Lisbeth Gram, kreativ direktør i Commocean. Pressefoto
Lisbeth Gram, kreativ direktør i Commocean. Pressefoto
30. juni 2022 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

I denne uge offentliggør rigtig mange af Sønderborg-områdets virksomheder deres regnskaber for 2021. Det skyldes, at der i dag, torsdag, er deadline for indberetning af regnskaber til Erhvervsstyrelsen for de virksomheder, hvis regnskabsår løber fra 1. januar til 31. december.

En af de virksomheder, der har offentliggjort deres regnskab, er det lokale, strategiske reklame- og kommunikationsbureau Commocean. Virksomheden, der i 2014 blev grundlagt af og fortsat drives af Lisbeth Gram og Trine Matter Lindén, har haft et forrygende 2021. Resultatopgørelse udviser mere end en tredobling af overskuddet før skat på 691.656 kr. mod et overskud på 211.252 kr. året før, og virksomhedens balance pr. 31. december 2021 viser en rekordstor egenkapital på 651.111 kr.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Det er vi selvfølgelig stolte af, ikke mindst fordi det er det første regnskabsår efter, at vi oven på et turbulent 2020 satte gang i en gennemgribende forandringsproces i Commocean. Så hvor 2020 var et omvæltningernes år, er 2021 blevet et rekordernes år med det bedste resultat i Commoceans historie”, siger kreativ direktør i Commocean Lisbeth Gram.

Sundt fokus på kerneværdier

I 2020 blev Commocean som så mange andre virksomheder ramt af de omfattende Corona-nedlukninger. Samme år købte Lisbeth Gram og Trine Lindén en partner ud af Commocean og måtte i den forbindelse sige farvel til to af bureauets største kunder.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Situationen gav os mulighed for et fornyet fokus på vores oprindelige kerneværdier og kerneydelser. Så vi har i 2021 arbejdet intenst med bl.a. vækststrategi, organisationsopbygning og interne arbejdsprocesser med udgangspunkt i vores oprindelige vision for Commocean. Den var vi kommet for langt væk fra og det er på alle måder sundt at være tilbage i det rette spor”, siger Lisbeth Gram.

Den omfattende forandringsproces har også resulteret i en stabil tilgang af nye kunder, der er fortsat ind i 2022.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Vi er et bureau, der flytter holdninger og adfærd i højere grad end varer og markedsandele, og det afspejler sig tydeligt i de nye kunder, vi har budt velkommen i 2021 og 2022. Vi har nemlig travlt med dels adfærdsændrende kampagner og dels strategier og PR inden for bl.a. miljø, grøn omstilling, sundhed, kultur, transport og erhvervsfyrtårne primært i Syddanmark”.

Overskud investeres i nye arbejdspladser

Selvom 2022 allerede tegner rigtig godt for Commocean, forventer Lisbeth Gram og Trine Matter Lindén ikke et lignende overskud i år. De har i stedet valgt at investere overskuddet i den fortsatte udvikling af Commocean.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Vi er i fuld færd med at opbygge og styrke vores organisation. Vi har ansat og ansætter fortsat nye medarbejdere, og også vores lokaler på Rådhustorvet i Sønderborg er ved at få den helt store ’make over’. Commocean er en lille virksomhed med bare fem på lønningslisten, men ikke desto mindre er vi utrolig stolte af hver eneste arbejdsplads, vi skaber i Sønderborg. Dem vil vi gerne skabe endnu flere af. Så vores mål i år er ikke at generere et stort overskud men derimod forsat at udvikle Commocean”, siger Lisbeth Gram.

2. maj 2024 Erhverv, Sønderborg

To restauranter i Sønderborg er nomineret af Den danske spiseguide

2. maj 2024 Erhverv

Laura Steenholdt fra Karikatur, som nu har til huse ved Rytterstatuen ved havnen i Sønderborg, er nomineret som årets souschef for sit håndværk i køkkenet. Desuden er Karikatur nomineret som Årets Frokostrestaurant og Den danske Spiseguide har også nomineret Restaurant Syttende på Hotel Alsik I januar måned var Bent Christensen, der er redaktør på Den […]

Læs mere...