Rema 1000 bekræfter: Butik på vej til Havnbjerg

Havnbjerg får sin egen REMA 1000. Pressefoto

Havnbjerg får sin egen REMA 1000. Pressefoto

12. september 2025 Erhverv Skrevet af: Michael Kjær

Som SønderborgNYT kunne fortælle tidligere på ugen, er lokalplanen for en ny dagligvarebutik i Havnbjerg nu faldet endeligt på plads. Dermed er vejen banet for, at REMA 1000 kan rykke ind på hjørnet af Piledamsvej og Nordborgvej og nu bekræfter dagligvarekæden overfor SønderborgNYT, at planerne om en butik i Havnbjerg er i gang.

”Jeg har talt med vores etableringsafdeling, og vi kan bekræfte, at vi arbejder på etableringen af en lokal REMA 1000 i Havnbjerg”, siger  Nicolaj Buchwald Kattrup, der er kommunikationsmedarbejder hos REMA 1000.

Artiklen fortsætter under annoncen

Dermed kan borgerne i Havnbjerg se frem til nye indkøbsmuligheder tæt på bymidten – men præcis hvornår butikken åbner, står stadig hen i det uvisse.

”Desværre kan jeg endnu ikke komme en opstarts- eller åbningsdato nærmere på nuværende tidspunkt”, siger Nicolaj Buchwald Kattrup.

Den nye butik får lov at fylde op til 1.200 kvadratmeter og får 75 parkeringspladser med indkørsel fra Piledamsvej. Samtidig er der lagt vægt på, at byggeriet indpasses i landskabet omkring Havnbjerg Kirke, og øst for området bliver der udlagt rekreative arealer, så butikken får grønne omgivelser.

Artiklen fortsætter under annoncen

Den nye butik indgår som en del af en større helhedsplan for Havnbjerg, der også omfatter planer om en bypark på den gamle fodboldbane bag skolen samt nye boligområder nord for Nordborgvej.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...