René Sascha Johannsen fra Sønderborg står bag filmen 7 Years of Lukas Graham

René Sascha Johannsen står bag filmen med Lukas Graham
René Sascha Johannsen står bag filmen med Lukas Graham
29. oktober 2020 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Lukas Graham er det første danske band nogensinde, der har opnået flere end en milliard streaminger på musiktjenesten Spotify – det samme gælder musikvideoen til 7 Years, der har opnået en milliard visninger på YouTube.

Musikvideoen til det og flere numre fra bandet er lavet af René Sascha Johannsen og han er fra Sønderborg.

“Ja, jeg er fra den ‘kristne side’ og var elev på Dybbølskolen, inden jeg tog på Statsskolen”, siger René Sasha Johannsen til SønderborgNYT.

Det er også ham, der har instrueret filmen ‘7 YEARS OF LUKAS GRAHAM’ og fulgt bandet helt fra starten med sit kamera igennem syv år.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Jeg var med til koncerter i New York og Los Angeles i 2013”, siger instruktøren, som også selv var fotograf på filmen. Han havde set Lukas Graham på YouTube og fik lyst til at lave en dokumenterfilm, fordi Lukas Forchhammer har en spændende historie med en baggrund på Christiania.

Hverken bandet eller instruktøren kunne i deres vildeste fantasi have forestillet sig, hvilken rejse de begav sig ud på – sammen. Filmen går helt tæt på bandets karismatiske frontfigur Lukas Forchhammer og nogle gange måske også tættere på end, hvad Lukas egentlig selv har lyst eller overskud til. Alle vil have en bid af drengen, der har mistet sin far og som gør dét, rigtig mange drømmer om, nemlig at indtage verden med storm.

Artiklen fortsætter under annoncen

Vi er med hele vejen: Til de store koncerter, i studiet, radioshows osv. og får lov at komme bag om scenen. Men filmen tager os også med til Danmark – til rødderne. Til familien og det nære – og du kan selv komme med på rejsen, når filmen kommer ud i landets biografer fra den 5. november.

“Jeg er superglad for filmen og så fik jeg lov til at opleve, hvor stort det er at arbejder sammen med det amerikanske Warner-selskab og jeg mærkede også, hvor angstprovokerende det er, når det var andre, der klippede ‘min’ film”, siger René Sascha Johannsen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Du kan se mere om filmen med den danske superstjerne her