Restaurant Alsiks menukort har retter for enhver smag

26. april 2022 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

På Hotel Alsik er der flere restauranter og en dem er Restaurant Alsik, der i det sæsonbetonede menukort byder på de bedste smage fra hele verden. Her er inspiration og originale opskrifter fra flere kontinenter elegant kombineret med gode lokale råvarer.

“Jeg synes, at Restaurant Alsik har et godt menukort, som rummer noget for enhver smag. Der er en bred vifte af retter, som følger sæsonen”, siger tjener Christoffer Jørgensen og tilføjer, at Restaurant Alsik har en helt fantastisk udsig over Alssund.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Meget snart kommer der et nyt menukort og så skal vores gæster smage alle de spæde grøntsager, mens de er allerbedst”, siger han.

Ind imellem er der gæster, som ikke synes, det er helt let at finde ud af, hvad der egentlig skal bestilles og nydes.

“Og så er vi tjenere parat til at vejlede og jeg anbefaler tit vores frokostgæster Kochens Frokostfavorit, som er en tallerken med et udvalg af lækre ting. Jeg anbefaler også tit vores Burger og vores Fish and Chips og også vores Cæsarsalat”, siger Christoffer Jørgensen til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

Han fortæller videre, at det er vigtigt for ham – og også for de øvrige tjenere i Restaurant Alsik – at give gæsterne en rigtig god oplevelse.

“Vi er deres værter, når de er på besøg og vi gør os umage for, at de får en god oplevelse. Lidt på samme måde som andre gør, når de har gæster derhjemme”, siger han. Det er stærk faglighed, gæstepsykologi og intuition, som sættes i spil, når tjenerne kredser om bordene.

Christoffer Jørgensen fortæller videre, at tjenerne i Restaurant Alsik har det rigtigt godt sammen.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Og det at vi har det godt med hinanden, det smitter af på gæsterne”.

Selvom det er muligt at komme direkte fra gaden og ind Restaurant Alsik, så anbefales det, at man ringer og bestiller et bord.

“Vi går ind i den travle del af året nu og for ikke at gå forgæves, så er det en god idé at sikre sig, vi har plads”.

Du kan se Restaurant Alsiks menukort HER.

26. april 2024 Politik, Nordborg

Politisk debatmøde – hvor står vi og hvor vil vi hen?

26. april 2024 Politik

Torsdag aften havde Socialdemokratiet inviteret til ‘Dér derbAtter’ i medborgerhuset på Th, BrorsensVej i Nordborg og der var hele 112 mennesker, som gerne ville være med. “Vores plan med aftenen, det er få nogle ideer fra Jer, som vi kan tage med os. Jeg lover ikke, at de allesammen bliver til noget, men vi vil […]

Læs mere...