Restaurant Flammen skal bruge 50 til 60 lokale medarbejdere

Her skal Restaurant Flammen bo. Foto: Ole Kæhler

Her skal Restaurant Flammen bo. Foto: Ole Kæhler

6. marts 2023 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Inden Restaurant Flammen åbner i de tidligere Nordea-lokaler i Perlegade i Sønderborg, så skal der ansættes 50 til 60 personer og målet er, at det er lokale, der skal arbejde i restauranten.

“Vi ansætter altid lokale i de byer, hvor vi har vores restauranter og sådan bliver det også i Sønderborg, hvor der kommer en rekrutteringsproces”, siger lederen af Flammen-restauranterne, Piet Klein, til SønderborgNYT. Restaurant Flammens målsætning er at være et hyggeligt sted for alle og de byder på grillbuffet.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Menuen består altid af minimum 15 slags kød, som er nøje udvalgt. Restaurantens udskærere står klar ved grillen og præsenterer dig for kødet. Hertil har vi en stor salatbar og forskelligt varmt tilbehør”, siger Piet Klein.

Han fortæller videre, at restaurations-kæden længe har ønsket at komme til Sønderborg.

“Sønderborg har nogle store virksomheder, som trækker besøgende til, der er et stigende antal indbyggere og turister, så det ser rigtigt godt ud. Og nu har vi fundet de rigtige lokale, hvor vi får 6-700 kvadratmeter på en god beliggenhed”, siger Piet Klein.

Artiklen fortsætter under annoncen

Han fortæller, at han glæder sig til håndværkerne går i gang med at indrette lokalerne.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...