Resultat dykker i Broager Sparekasse grundet Corona

Lars Christensen nedjustere årsresultat grundet Corona
Lars Christensen nedjustere årsresultat grundet Corona
3. september 2020 Erhverv Skrevet af: Redaktion

Halvårsregnskabet for Broager Sparekasse viser et resultat før skat på tomillioner kroner mod 10,5 millioner i 2019. Resultatet skyldes hovedsageligt stigende omkostninger og lavere kursreguleringer end forventet. Det oplyser Broager Sparekasse på deres hjemmeside.

”Trods faldende rentemarginal er det lykkedes os at holde de samlede indtægter lidt over niveauet for første halvår 2019”, fortæller Lars Christensen, der oplyser at indtægterne er fordelt på lavere rente og højere gebyrer.

Artiklen fortsætter under annoncen

Regnskabet viser, at sparekassens udlån er faldet, hvilket blandt andet skyldes konverteringsbølgen og hjælpepakker i forbindelse med Corona. For at dække de estimerede konsekvenser af coronakrisen har sparekassen afsat 5,5 mio. kroner svarende til 0,6 procent af bruttoudlån som ledelsesmæssigt skøn.

”Vi har heldigvis ikke oplevet, at vores kunder – hverken på privat- eller erhvervssiden har forringet deres betalingsevne som følge af coronakrisen”, siger Lars Christensen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Forventet helårsresultat er justeret ned til 9-12 millioner kroner mod forventede 15-18 millioner i årsrapporten for 2019. Nedgangen skyldes de finansielle markeder blandt andet som følge af corona.