Revy-succes i Sønderborg: Nu kommer der en ekstra forestilling

Sønderborg Sommer Revy Show fejrer publikums kærlighed med ny dato

Sønderborg Sommer Revy Show fejrer publikums kærlighed med ny dato

13. juni 2025 Kultur Skrevet af: Michael Kjær

Efter en overvældende modtagelse og propfyldte sale på Sønderborg Teater har Sønderborg Sommer Revy Show nu en glædelig nyhed til publikum: Der bliver sat en ekstra forestilling på plakaten den 2. juli.

“Vi er simpelthen så glade for modtagelsen af revyen – det varmer helt ind i hjertet og gør os virkelig glade”, lyder det fra revyens ejere, Jeff og Kim Ace Scherlund, der ser frem til endnu en mulighed for at træde op på scenen for et sønderjysk publikum, der har taget showet til sig med åbne arme og latterklar stemning.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vi er så glade for, at vi får lov til at optræde en ekstra gang her i skønne Sønderborg, og vi glæder os til at se jer alle”, lyder det i en pressemeddelelse.

Selvom den nye dato netop er blevet offentliggjort, går billetsalget allerede hurtigt – så interesserede bør ikke vente for længe.

“De ryger nemlig hurtigere, end du kan nå at sige Sønderborg”, lyder det muntert fra revyholdet, der samtidig understreger, at der stadig er billetter til alle forestillinger i spilleperioden.

Artiklen fortsætter under annoncen

Med den ekstra forestilling og den vedvarende interesse tegner sommeren 2025 til at blive endnu et højdepunkt for revyen, som både SønderborgNYT og publikum allerede har rost for sit høje niveau, varme humor og store underholdningsværdi.

Har du endnu ikke oplevet Sønderborg Sommer Revy Show, er det altså ikke for sent – uanset om det bliver den 2. juli eller en af de andre forestillingsdatoer. Billetter kan købes via Sønderborg Sommer Revy Shows hjemmeside.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...